Den 29. januar bliver Kristian Pedersen 70 år. Han har været konsulent i DLF, vicesekretariatschef, sekretariatschef og foreningens repræsentant i Bruxelles, og på alle poster stod der respekt om hans indsats.

Men i Bruxelles skulle han først igennem en hård tid, da DLF, som den første fagforening overhovedet, i 1987 oprettede et lobbyistkontor i Bruxelles. Selv om Kristian Pedersen var jurist, erfaren forhandler og kender af det politiske system, blev han i begyndelsen boykottet af en række af EF-Kommissionens chefer. De kunne ikke lide DLF's kritik af EF's markedsorienterede uddannelsespolitik. Men Kristian Pedersen gav ikke op. Han argumenterede og lyttede, og efterhånden gav embedsmændene sig til også at lytte til ham. Og respekten for DLF's argumenter voksede. Så når DLF's nuværende repræsentant Birgitte Birkvad i dag banker på EU's dør, bliver hun budt indenfor. Hun repræsenterer ikke kun DLF, men en lang række danske underviserorganisationer i Bruxelles - og står på det solide fundament, som Kristian Pedersen lagde grundstenene til.

Kristian Pedersen var ikke en frontfigur, men han arbejdede for DLF. Ville ikke være det. Ihærdigt, systematisk og tålmodigt forfulgte han sine sager. Brugte sin viden om undervisning og om organisationers samspil med myndigheder og sin juridiske indsigt. Det kombinerede han så med charmerende frækhed. Kristian Pedersens talent for at lugte en sag, før den var der, hans sproglige kunnen og charme har afvæbnet en del EU-bureaukrater.

Det var de samme våben, han brugte i DLF's sekretariat, og på Slotsholmen vidste politikere og embedsmænd, at de skulle læse grundigt på lektien, inden Kristian Pedersen mødte til forhandlinger. »Han kunne meget mere end Højskolesangbogen og den klassiske litteratur. Men den kunne han også«, som en embedsmand fra dengang husker Kristian Pedersen.