"Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er blevet implementeret i 2008. Mange kommuner er dog usikre på målgruppen og kritiserer mulighederne for forsørgelse under ungdomsuddannelsen", lyder det i undervisningsminister Bertel Haarders (V) samlede redegørelse til Folketinget på baggrund af de rapporteringer, han har fået fra de regionale udviklingsråd.

Udviklingsrådene vurderer tilgangen til STU som stigende, men fire af de fem redegørelser kalder det uheldigt, at de unge har så forskelligt et forsørgelsesgrundlag. Men nogle bliver forsørget af forældrene, lever andre af førtidspension eller er på revalidering eller på kontanthjælp som forrevalidering.

Den sidste gruppe unge består af mellem 34 og 47 procent af deltagerne, alt efter hvor i landet vi befinder sig, og de kommer i klemme, hvis de har sparet penge sammen eller har en børneopsparing, fordi de skal bruge deres egne penge, før de kan få kontanthjælp. Derfor foreslår de fire udviklingsråd, at de unge skal kunne få SU under uddannelsen.

1.700 unge i gang med at uddanne sig

Ved indgangen til skoleåret 2008-09 - uddannelsens andet år - var der registreret 1.709 elever på ungdomsuddannelsen.

Elevtallene kan sammenholdes med forventningerne, da loven blev vedtaget. Dengang regnede man med, at målgruppen bestod af cirka 2,3 procent af en ungdomsårgang, hvilket svarer til 1.364 unge.

Kommunerne anvender ofte tilbud i andre kommuner, når den individuelle uddannelsesplan skal strikkes sammen. Det skyldes først og fremmest, at den unges egen kommune ikke har det rette tilbud, eller at den anden kommune har et mere specialiseret tilbud.

Desuden fremhæves forældrenes og den unges ønsker som væsentlige, når der skal vælges uddannelsessted. Samtidig udvikler mange kommuner deres egne tilbud til unge, der deltager i STU, og udviklingsrådene konstaterer, at viften af tilbud til de unge bliver stadig bredere.

Mange unge uddanner sig i et ungdomsmiljø

Praktikdelen er en stor udfordring, men kommunerne har fokus på, at der skal være bredde i mulighederne. Redegørelserne fra udviklingsrådene gør det ikke muligt at opstille en præcis oversigt over de forskellige praktiksteder, men det tyder på en relativ ligelig fordeling mellem beskyttede værksteder og revalideringsinstitutioner, andre offentlige institutioner, beskæftigelses- og dagtilbud til voksne og private virksomheder.

Udviklingsrådene betragter det som et vigtigt element i uddannelsen, at de unge kan skabe egne kulturer og ungdomsmiljøer, og det ser ud til at lykkes for mange.

Andelen af de unge i uddannelsen, som samtidig er i et døgntilbud, varierer fra 20 til 22 procent i Region Nordjylland og Region Hovedstaden til cirka 50 procent i Region Syddanmark og Region Midtjylland. I Region Sjælland er cirka hver tredje elev i et døgntilbud.

Indenrigs- og socialministeren har i øvrigt i et spørgsmål til Folketingets uddannelsesudvalg svaret, at unge, der følger STU, er berettiget til en almen ungdomsbolig på lige fod med andre unge, der følger en ungdomsuddannelse.

Klager over STU

I 2008 modtog Klagenævnet 44 klager om STU, heraf blev 16 klager behandlet i 2008. De typiske klagesager går på, hvorvidt den unge tilhører målgruppen, men der er også klager om tilbuddets indhold.

Klagesagerne viser, at der i en del tilfælde har været en vis usikkerhed om lovens formål og målgruppen, konstaterer Bertel Haarder i sin samlede redegørelse.

På landsplan har halvdelen af de unge på uddannelse generelle indlæringsvanskeligheder, mens hver fjerde har en udviklingsforstyrrelse. Ni procent har psykiske vanskeligheder, otte procent har sociale og miljøbetingede vanskeligheder, fire procent går på uddannelsen, fordi de har svært ved at læse og skrive, mens tre procent har vanskeligt ved at bevæge sig.