Kommunernes beslutninger vedrørende de økonomiske forudsætninger for at drive skole, levere voksenspecialundervisning, pleje de ældre og skabe kvalitet i børnepasningen fastlægges i disse dage - formelt!

I alle kommuner er der hektisk aktivitet for at få budgetter for 2009 på plads. Det er imidlertid ikke kommunens pengekasse eller borgernes vilje til at betale kommuneskat, der afgør politikernes muligheder. De blev fastlagt i økonomiaftalen mellem regeringen og KL umiddelbart inden sommerferien.

Budgetlægningen har allerede afstedkommet dystre meldinger fra en række kommunalpolitikere. Nødvendige anlægsarbejder kan ikke iværksættes, og der lægges op til besparelser i driften på en række områder. Politikerne fra regeringspartierne på Christiansborg undlader konsekvent at forholde sig til problemerne, med henvisning til at kommunerne jo selv har skrevet under på økonomiaftalen. De undlader imidlertid at fortælle, at kommunerne reelt forhandlede med en pistol for tindingen. Havde kommunerne ikke skrevet under, lå der en slet skjult trussel om, at de reelt ville blive sat under administration, og hvor interessant er det lige for lokalt valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer?

For ti måneder siden føg løfter om øget velfærd gennem luften fra regeringens medlemmer. På det tidspunkt var de midt i en valgkamp. Allerede i nytårstalen trak statsministeren i land. I juni blev kommunerne så presset til at overtage aben gennem en underskrift på økonomiaftalen. Når det nu ikke længere er regeringens ansvar, vil statsministeren formentlig frejdigt gentage påstanden om, at regeringen holder, hvad den lover!

Tilbage står borgerne, der har svært ved at placere et ansvar for, at de forventninger, de var stillet i udsigt, ikke bliver indfriet. Og tilbage står kommunerne med endnu større vanskeligheder med at rekruttere medarbejdere.

For et par år siden undersøgte KL og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte i fællesskab, hvad der motiverede de ansatte i den kommunale sektor. Helt i top lå muligheden for at udføre sit arbejde kvalificeret. Desværre var det under 50 procent, der gav udtryk for, at det var indfriet.

Skal statsministerens stort opsatte kvalitetsreform for den offentlige sektor give mening, bør regeringen tage et betydeligt medansvar for, at de ansatte i den offentlige sektor får mulighed for at indfri deres ambitioner om høj kvalitet i arbejdet og ikke det modsatte.