For voksenspecialunderviserne blev 1. januar 2007 starten på meget nyt: Nye arbejdsgivere og »ny« fagforening. Jeg er ikke i tvivl om, at ændringerne har ført til, at mange af de kanaler, som blev brugt til at debattere fag og vilkår samt udveksle viden og erfaring i, forsvandt.

Tidligere var der oftest flere institutioner i samme amt. Og foreningen var opbygget i kredse, der fulgte amterne. Det gav gode muligheder for kontakt og dialog på tværs af institutioner, uanset om man mødtes i amts- eller foreningsregi. Disse netværk var med til at sikre lærerne overblik over områdets faglige og pædagogiske udvikling.

Og det er der stort behov for på et område med kun 50 institutioner på landsplan, der samtidig dækker et utal af forskellige specialer og undervisningsopgaver. Men det er ikke så let mere. Institutionerne er nu spredt på 40 kommuner/regioner, og DLF's kredse dækker ofte kun få af disse specielle institutioner.

Voksenspecialunderviserne har i højere grad end nogensinde før brug for at kunne mødes på tværs af specialer, geografi og myndigheder. Der er et stort behov for at få etableret nye netværk for voksenspecialunderviserne. Jeg mener, at DLF bør have en væsentlig rolle i den forbindelse, og jeg kan se flere muligheder, som vi bør bygge videre på:

Medlemskab af Danmarks Specialpædagogiske Forening, der gennem samarbejde med DLF kan kanalisere synspunkter frem til foreningen.

Dannelse af lokalt netværk for (voksen)specialunderviserne i en kreds.

Etablering af netværk på tværs af flere kredse eller i en region.

Brug af de elektroniske medier - blog og debatmulighederne på www.specialpaedagogik.dk og senere på året i de elektroniske debatfora på DLF's kommende, nye hjemmeside.