Forskelle i elevforudsætninger er en af de største udfordringer i enhver form for undervisning. Svaret på denne udfordring er i dagens folkeskole den noget ukonkrete, at læreren differentierer undervisningen og tilrettelægger et forløb for den enkelte elev. At der fokuseres på den enkelte elevs behov, er meget fornuftigt, men selv i en folkeskole som den danske, der i et internationalt perspektiv har meget store resurser til rådighed, er der grænser for, hvor meget tid læreren kan anvende på den enkelte elev. I en skole, hvor ikke alle lærer at læse, andre keder sig, og udgifterne til specialundervisning eksploderer, må man derfor overveje konstruktive ændringer. En mulig løsning på problemet er holddeling, hvor holdene kundskabsmæssigt er mere homogene, og undervisningen derfor lettere kan tilrettelægges, så alle får gavn af den.

Man ville have et legitimt argument mod holddeling, hvis solide empiriske resultater viste, at niveaudelingen medførte, at nogle grupper opnåede dårligere resultater som følge af delingen. Men det er ikke tilfældet. I diskussionen er det samtidig vigtigt at holde fast i, at det jo ikke er skolen, der skaber forskelle i elevforudsætninger og evner. De er der, børnene er klar over det, og de vil altid eksistere. Mennesker er heldigvis forskellige. Spørgsmålet er, hvorledes skolen bedst håndterer dette faktum.

Hvis man ikke får holddeling, hvad er konsekvensen så? Resultatet vil sandsynligvis være en stadig forøgelse af udgifter til specialundervisning og oprettelse af flere privatskoler, så selekteringen af eleverne sker således. At der kommer flere privatskoler, er ikke nødvendigvis en dårlig udvikling, og det viser, at tingene aldrig går helt galt, når der eksisterer en privat løsning, der giver valgfrihed. Spørgsmålet er dog, om ikke det ville styrke folkeskolen, hvis man fik øgede muligheder for at anvende niveaudeling.

Svar fra Pernille Hviid:

Grænsen for samarbejde, trods forskellighed, fortæller noget om graden af den integrative styrke, en kultur besidder. Hvis Danmark vil være et sen-moderne land, skal vi lære at leve og udvikle os sammen. Folkets skole skal selvfølgelig bistå disse kulturelle læreprocesser og for mig gerne i et innovativt samarbejde med det allermest moderne erhvervsliv, der allerede har rige erfaringer med produktive team af mennesker med forskellige kompetencer. Lad nu skolen tænke nyt. |