Så kom Skattekommissionens oplæg til en skattereform.

Argumenter om, hvorvidt reformforslaget har den rette sociale afbalancering, om det er retfærdigt, om den indfrier formålet om at få stimuleret folks lyst til at påtage sig ekstra arbejde, skorter det ikke på.

Hvordan vores skattesystem skal skrues sammen, er principielt ikke et anliggende for Danmarks Lærerforening, men der er dog elementer, der ikke kan undgå vores opmærksomhed.

Sloganet for denne skattereform har været »mindre skat på den sidst tjente krone«. Vores bekymring har været, om det vil komme til at betyde færre kroner i statskassen, eller om politikerne i sidste instans vil vælge den samfundsansvarlige vej og vedtage en fuldt finansieret skattereform.

I velfærdssamarbejdet, som foreningen har med BUPL og FOA, har vi advaret mod at have blind tillid til de dynamiske effekter, idet det er yderst uvist, om folk vil arbejde mere, hvis skatten på de sidst tjente kroner bliver mindre. Vores bekymring for velfærdssamfundets fremtid er dybt påvirket af, at midlerne til at drive velfærdssamfundet for i takt med skattestoppet er faldet med 40 milliarder inden for de seneste år. Vi har derfor brug for en skattereform, der fra dag et forbedrer og ikke forringer mulighederne for at finansiere driften af skoler, børneinstitutioner og ældrepleje. Det giver tilsyneladende ikke de ansvarlige politikere sved på panden, men det bør de få, når de ser opgørelserne, der viser, hvordan de unge i faretruende omfang fravælger uddannelser, der fører til arbejde inden for velfærdsområderne. Tag blot læreruddannelsen, hvor søgningen er faldet med 42 procent de sidste fire år. Uden en velfungerende offentlig sektor er fundamentet for Danmarks position på den internationale scene i fare. Derfor er vi godt tilfredse med, at Skattekommissionen har præsenteret en fuldt finansieret reform, og vi opfordrer politikerne til at fastholde det udgangspunkt.

Men der er skønhedspletter i forslaget, som bør fjernes. Her skal blot nævnes den reduktion af fradraget for a-kasse- og fagforeningskontingent, der er lagt op til. Det tegner ikke godt for den danske model og harmonerer slet ikke med den flexicurity-model, vi er internationalt kendt for. På samme måde er det besynderligt at se et forslag om at reducere Statens Uddannelsesstøtte til fire år. En forringelse, der vil skabe kaos i uddannelsessystemet.

I velfærdssamarbejdet peger vi i øvrigt på, at en skattereform skal være socialt afbalanceret, afskaffe særfordele og i særlig grad tage hensyn til de socialt udsatte grupper. |