Dette års aftaleforhandlinger har i mange henseender været et opbrud med traditionelle forløb og traditionel aftaletænkning. I disse uger afgøres det, om vi ender i forlig eller konflikt.

På det statslige område er der opnået et resultat på 12,8 procent. Det er den højeste ramme siden 1987. Forliget berører direkte DLF's medlemmer på social- og sundhedsskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler og de private gymnasiers grundskoler og blev opnået efter lange og besværlige forhandlinger. Det indeholder - som delforligene på det kommunale område - forbedringer i forhold til tillidsrepræsentanter, barns anden sygedag, forældreorlov/barsel og seniorrettigheder. Og Finansministeriets ultimative krav i forhold til lærerarbejdstidsaftalerne er droppet. Om det samlede forlig i sidste ende kan accepteres, afhænger blandt andet af forhandlingerne om de konkrete lærervilkår. Her bliver lønprofilen et væsentligt element. Og for vores medlemmer på social- og sundhedsskolerne er det afgørende, at der bliver indgået en egentlig overenskomst.

På det kommunale område - der omfatter langt de fleste DLF-medlemmer - er de fælles forhandlinger for organisationerne i Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte afbrudt. Det skyldes, at KL konsekvent fastholder statens tal på 12,8 procent frem for at forholde sig til de specielle kommunale forudsætninger. Forhandlingerne blev dermed sat i stå.

Forhandlingerne direkte mellem KL og DLF kører imidlertid videre, og de har indtil nu vist opbrud i traditionelle modsætninger og været præget af et godt forhandlingsklima. Parterne har været enige om målet: en styrkelse af lærernes professionelle ansvar for undervisningen, lærerarbejdet skal gøres mere attraktivt, og fagets status skal forbedres.

Om det så rækker til et godt resultat, vides ikke, da disse linjer skrives midt under forhandlingsforløbet. Parterne er enige om principperne i en ny arbejdstidsaftale, men resursesiden giver problemer. Og der er tilstrækkeligt med midler til at opnå pæne lønstigninger. Her er procenttal ikke alene afgørende. Det vigtigste er de konkrete lønforbedringer for det enkelte medlem. Derfor er forhandlingerne om de specielle forhold på undervisningsområdet afgørende for det samlede resultat.

Der er opbrud i forhold til tidligere. Der diskuteres procenter og skævdeling. Nogle stiller ekstremt store lønkrav og taler om konflikt. Danmarks Lærerforening er målrettet gået efter et resultat. Vi håber, det lykkes. Til gavn for foreningens medlemmer, for folkeskolen og for det danske samfund.