Debat
Solidaritet – gælder det også for 93-gruppen?
Problemet med 1993-gruppen skriger til himlen - så højt at selv den mest garvede og kyniske faglige repræsentant må kunne høre det
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
For at forstå omfanget af 1993-gruppe-skandalen er det nødvendigt med et lille regnestykke:
Undertegnede har været ansat på fuld tid i folkeskolen siden 1982. Når jeg i 2017 fylder 65 og går på pension, har jeg udsigt til 77.000 kroner årligt fra Lærernes Pension og 40.000 kroner fra otte års opsat tjenestemandspension. Der vil derudover blive udbetalt et skattepligtigt engangsbeløb på 214.000 kroner.
En tjenestemand med samme anciennitet vil få mindst 80.000 kroner mere. Det betyder, at hvis jeg er så heldig at leve ti år efter min pensionering, vil min pension være cirka 800.000 kroner mindre end tjenestemandens. Læg dertil, at min ægtefælle er markant dårligere stillet end tjenestemanden, hvis jeg skulle gå hen og dø før hende.
Noter så lige, at jeg i sin tid blev ansat på tjenestemandslignende vilkår - jeg kunne fyres uden ventepenge, men havde i øvrigt samme rettigheder som en tjenestemand - herunder retten til tjenestemandspension. Det var min egen fagforening, DLF, som i 1993 forhandlede sig til en aftale, der med et pennestrøg fjernede denne ret for undertegnede og cirka 3.000 andre.
Der er således to omdrejningspunkter: Skandalens økonomiske omfang for det enkelte medlem og det faktum, at den faglige organisation, der skal varetage ens interesser, har været med til at indgå en talentløs aftale i 1993 og ikke ønsker at yde en reel indsats for at rette op.
Problemet skriger til himlen - så højt at selv den mest garvede og kyniske faglige repræsentant må kunne høre det.
PS: Tilhører du 93-gruppen, er du velkommen til at kontakte mig på mail soren.petersen@skolekom eller melde dig ind i 93-gruppen på Facebook, så vi i fællesskab kan arbejde videre med sagen. Er du ikke medlem af 93-gruppen, men bare godt gammeldags solidarisk, er du naturligvis også velkommen til at tilkendegive din støtte.
Svar fra Lotte Lange:
Som sagt stemte jeg nej i 1993, fordi overgang til overenskomstansættelse var en generel forringelse, også selvom vi fik at vide, at en overenskomstpension ville kunne måle sig med en tjenstemandspension. Det burde have indgået i debatten dengang, at rentefald med mere kunne ændre forudsætningerne radikalt, så vi havde været gearet til hurtig handling. Jeg vil ikke kalde det kynisk, at vi har gjort, hvad der var muligt i forhandlingssystemet ved Overenskomst 2002 og Overenskomst 2005 for at rette op på 93-gruppens problem. |
