Er det »niveaudelt skole« eller »enhedsskolen«, som gavner elevernes læring bedst? Hvilken struktur i skolen giver det bedste udgangspunkt for at bryde den negative sociale arv, så alle uanset baggrund får mulighed for at vælge længere uddannelser? DLF kan ikke anbefale niveaudelt skole.

I enhedsskolen nyder eleverne godt af den såkaldte »klassekammerat-effekt«. Elever fra hjem, hvor der næsten ikke læses, møder elever fra hjem, hvor der læses, og det har en positiv effekt på lysten til selv at gøre det. I niveaudelte skoler er der derimod en tendens til at fastlåse de sociale forskelle.

Pisa-undersøgelsen fra 2003 viser, at lande med enhedsskole som de skandinaviske lande er bedre til at få alle med end lande med niveaudelte skoler. I de skandinaviske lande er der mellem seks og 18 procent af eleverne, som har utilstrækkelige læsefærdigheder. I Tyskland, hvor eleverne deles efter niveau i 4. klasse, er andelen 22 procent.

Men hvad så, hvis man ikke ønsker lighed og gerne vil give eliten bedre betingelser, selvom det går ud over de svages muligheder? På kort sigt vil eliten profitere, og det samlede gennemsnit vil blive dårligere, men på længere sigt vil eliten også tabe terræn.

Stærke elever lærer væsentlige færdigheder som ledelse og socialt ansvar ved at have klassekammerater med andre baggrunde og forudsætninger end deres egne. De lærer at formidle til andre, også til klassekammerater, der lærer på andre måder, end de selv gør. Det er med til at give den kreative evne til tilegnelse og udvikling af viden, som er så efterspurgt hos danske unge. Den ikke-delte skole bygger desuden på en kultur for undervisning, hvor der hele tiden er opmærksomhed på den enkelte elevs behov. Det kan også stærke elever fra tid til anden have brug for.

Svar fra Charlotte Dyremose:

Hvorfor nøjes med enten-eller, når man kan få det bedste fra to verdener? Som sagt vil jeg give lærerne mulighed for at vurdere, hvornår og hvor meget klassen skal undervises samlet henholdsvis på hold. På den måde får man alt det gode fra både klassefællesskabet og de muligheder, fleksible hold kan give. Jeg ønsker hverken »enhedsskole« eller den totale niveaudeling. Jeg ønsker fleksibilitet ved at fjerne de regler, der i dag forhindrer skolen i at træffe den rigtige beslutning i den konkrete situation. |