"De voksne elever er nogle af dem, vi rigtig gerne vil have fat i, så sikring af elevløn til alle i den gruppe over hele landet er en væsentlig grund til, at jeg er rigtig glad for og stolt over aftalen", siger Thomas Gyldal, formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg.
Foto: KL
Aftale på plads om løn til sosu-elever over 25
En trepartsaftale mellem regeringen, FH, KL og Danske Regioner betyder, at kommuner og regioner skal give sosu-elever over 25 år løn fra uddannelsens begyndelse. De voksne elever får løn under det indledende grundforløb og en klar aftale om, hvor de skal fortsætte i praktik efter grundforløbet. Dette skal være med til at styrke rekrutteringen til uddannelsen og reducere frafaldet, så der samlet set uddannes flere social- og sundhedsassistenter, skriver uvm.dk
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
uvm.dk: Ny aftale skal tiltrække flere elever til sundheds- og omsorgsområdet