”Det er virkelig utilfredsstillende, at man i grundskolen ikke når at få lært de unge mennesker det, de skal", siger DA-direktør Jacob Holbraad

Dansk Arbejdsgiverforening kritiserer voksende ulighed i folkeskolen

Uligheden mellem børn af faglærte og børn af ufaglærte i folkeskolen vokser, viser en rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Den udvikling er stærkt bekymrende, lyder det fra DA’s direktør.

Offentliggjort Sidst opdateret

Uligheden mellem elever fra ufaglærte og faglærte hjem og børn fra akademikerhjem vokser, viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Elever fra hjem, hvor mindst én af forældrene har en akademisk uddannelse, får væsentligt højere karakterer, end elever med ufaglærte og faglærte forældre, lyder et af de måske ikke overraskende resultater fra analysen. Lidt mere overraskende er det, at spændet er blevet større de sidste 20 år.

På trods af mange politiske indsatser for at udligne den sociale arv i folkeskolen, viser analysen, at forældrenes uddannelse i dag spiller en større rolle for elevernes afgangskarakterer end tidligere.

Ofte lyder kritik af ulighed i folkeskolen fra venstrefløjen, men analysen har fået DA’s direktør Jacob Holbraad til at råbe vagt i gevær i Berlingskes spalter.

”Det er stærkt bekymrende”, siger Jacob Holbraad til avisen. ”Det er virkelig utilfredsstillende, at man i grundskolen ikke når at få lært de unge mennesker det, de skal. Det kan man grundlæggende ikke være bekendt”.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er overrasket over, at udviklingen går den forkerte vej. Han advarer mod at sammenligne karakterer på tværs af år og årtier. Han peger på, at folkeskolen er blevet for teoretisk og efterlyser et opgør med, at så mange fag i folkeskolen er eksamensfag.

”For 20 år gik man måske til eksamen i fire fag, i dag er det ti fag. Med reformen i 2014 blev alle fag til eksamensfag. Det betyder, at den eksamensform, vi har i dag i folkeskolen, i høj grad lægger op til gymnasietiden, og dermed de elever, som kommer fra et hjem, hvor man er vant til at skulle på gymnasiet og på universitet. Det skal vi turde tage et opgør med”, siger Claus Hjortdal til Berlingske.

Danmarks Lærerforenings formand Gordon Ørskov Madsen er enig i, at skolen er blevet for boglig. Han mener, at en mere decentral skole og inddragelse af forældre og bedre uddannelse af lærere er vejen frem. Han er glad for, at Dansk Arbejdsgiverforening går ind i debatten om folkeskolens udvikling.

”Vi skal være bedre til at tage os af de børn, som har svært ved at lære i skolen. Vores evne til at etablere en undervisning, der tilgodeser dem, der kommer fra hjem, som ikke er så gode til at støtte deres børn, skal være bedre”.