Skriftlige prøver går ud over karaktererne
Det har tilsyneladende ikke været godt for karaktererne, at det store flertal af skoler sidste år valgte at lade eleverne gå til skriftlig prøve i tysk, fransk, historie, kristendom og samfundsfag. De mundtlige karakterer ligger generelt højere.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
(ændret 7/1)
Den største forskel er i historie og kristendomskundskab, hvor gennemsnittet blandt de ganske få, der har taget mundtlig prøve, ligger en hel karakter over gennemsnittet for den store gruppe, der var til skriftlig afgangsprøve. I tysk er forskellen langt mindre, og kigger man kun på folkeskoleeleverne, er gennemsnittet faktisk højere i den skriftlige prøve. Men også her er der alligevel flere, der har brilleret med en karakter over 9 (gammel skala) ved det grønne bord end i den skriftlige prøve.
Også i de bundne prøver er det i samtalen omkring det grønne bord, at topkaraktererne hentes hjem. I mundtlig engelsk og mundtlig dansk har næsten 30 procent af 9. klasse-eleverne fået 10, 11 eller 13, mens antallet af topkarakterer er lavere i de skriftlige prøver.
Afsnittet nedenfor er rettet 7/1 pga fejl i Undervisningsministeriets oprindelige pressemeddelelse
Generelt er karaktererne blevet en smule højere i 2007 end i 2006. De knap 60.000 danske 9. klasseelever fik i gennemsnit 8,0 i dansk retskrivning i 2007. Året inden lå gennemsnittet på 7,7. I dansk, skriftlig fremstilling er elevernes gennemsnit steget med 0,1 karakterpoint.
"Jeg håber og tror, at stigningen er udtryk for, at de danske elever er blevet dygtigere. Vi har jo gjort meget for at hæve det faglige niveau med ekstra timer i centrale fag som dansk og matematik samt et øget fokus på det enkelte elevs udvikling med øget evaluering med elevplan og test. Men først og fremmest er det lærernes fortjeneste, hvis der har været så stor fremgang, som tallene antyder", siger undervisningsminister Bertel Haarder i en kommentar.
Med indførelsen af den nye syv trins karakterskala fra dette skoleår, skal der være en ensartet karakterfordeling på landsplan fra år til år. Lærerne må dog ikke tage hensyn til den ønskede fordeling i deres karaktergivning, men skal give karakter ud fra målene for faget og den beskrivelse, der er knyttet til den enkelte karakter. Undervisningsministeriet vil så sikre karakterfordelingen ved at tilpasse målbeskrivelserne, hvis karaktererne ikke er fordelt som aftalt internationalt.
Der er link til karakterdatabasen 2007 til højre.
