Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I starten af oktober kom regeringens længe ventede folkeskoleudspil, hvor bl.a. fokus på praktiske fag skal opprioriteres, skolers autonomi styrkes og det samlede timetal sænkes. Samtidig introduceres en ny mesterlæreordning i udskolingen, hvor elever skal kunne bruge to dage ugentligt uden for skolen.

Selvom det er svært at være uenig i mål om ”at sikre mere tid til fordybelse og kvalitetstid” og ”lære vores børn og unge at læse, skrive og regne og give dem lyst til at lære mere”, som undervisningsministeren udtalte, giver de forskellige bebudede ændringer alligevel grund til bekymring.

Folkeskolen er vores største og vigtigste investering i børns livsmuligheder. Men der er store forskelle på, hvor meget børn udvikler deres faglige og sociale færdigheder gennem deres skoletid. For nogle findes der tegn på problemer allerede inden skolestart, og for mange vokser problemerne sig større klassetrin for klassetrin.

Hvis vi zoomer ud, ses et klart mønster: Udfordringer i faglige og sociale færdigheder er meget ulige fordelt på tværs af familiebaggrund – en ulighed i livsmuligheder, som følger med gennem hele livet. Allerede i børnehavealderen ses markante forskelle i sproglige færdigheder alt efter, hvem man har som forældre. Videre igennem barn- og ungdommen ses forskelle på, hvordan det går i uddannelsessystemet, og i voksenlivet ses forskellene på arbejdsmarkedet.

Målrettet undervisning er langt fra nok

En rettidig indsats over for denne ulighed handler ikke om mangel på timer i fag som sløjd og hjemkundskab eller alternativer til skolen. Det handler om et behov for støtte i kernefag. For de allermest skoletrætte kan de erhvervsklasser, som eksisterer i dag, være en hjælpende hånd. En ny mesterlæreordning for en bredere gruppe - som regeringen foreslår - vil dog flytte en stor gruppe børn med udfordringer i skolen længere fra de uddannelsesmuligheder, der er vigtige for deres senere liv.

Selvom regeringen også lægger op til, at fagligt udfordrede elever kan få målrettet undervisning i mindre hold, er det langt fra nok til at adressere de meget forskellige problemer, denne gruppe oplever. Det handler om fokus på de enkelte elever fremfor one-size-fits-all, inddragelse af de stærke ressourcer, der er gemt i familier og fællesskaber, og rettidig indsats over for de meget forskellige typer af faglige og sociale udfordringer, nogle børn slås med.

Store forskelle på tværs af skoler

Og så handler løsningerne også om at adressere de markante forskelle, der ses på tværs af skoler. På nogle skoler har få elever faglige og sociale udfordringer. På andre skoler drejer det sig derimod om en betydelig andel. Regeringens forslag vil potentielt kunne gøre disse forskelle endnu større, end de allerede er i dag.

Skoler i ressourcestærke områder vil fortsætte som hidtil med fokus på faglighed. Derimod vil elementer som større fokus på praktiske fag, mulig nedprioritering af boglige fag og mentorordninger uden for skolen nok ændre hverdagen for mange børn i udsatte områder.

I bedste fald vil regeringens bebudede ændringer ikke ændre på status quo og den ulighed i faglige færdigheder og livsmuligheder, der ses på tværs af børn, familier og skoler. En mere pessimistisk udlægning er, at forskellene vil blive endnu mere udtalte.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk