Anmeldelse

Det danske klassesamfund

Et portræt af det skæve Danmark

Er Danmark overhovedet et klassesamfund? Svaret er et rungende ja, hvis man spørger denne bogs forfattere. Og bogen er da også et langt argument for det synspunkt underbygget med statistisk i rigelige mængder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Det danske klassesamfund" sætter vigtige begreber på plads. I de centrale kapitler med overskrifter som ”Den afsondrede overklasse”, ”Den glemte arbejderklasse” og ”Den marginaliserede underklasse” tegner forfatterne et portræt af de eksisterende klasseforskelle opgjort ud fra uddannelse og position i arbejdslivet. Påstanden er, at forskellene mellem klasserne i disse år bliver dybere. Det sker ved voksende økonomiske skel mellem samfundsklasserne, gennem øget segregering på boligområdet og ved mindre social mobilitet. Sammenhængen i samfundet trues af, at vi bor og lever adskilte liv og får mindre og mindre indsigt i andre sociale gruppers livsform.

Fakta:

Titel: Det danske klassesamfund

Forfatter: Lars Olsen, Niels Ploug, Lars Andersen, Jonas Schytz Juul

ISBN: 9788702134643

Pris: 200

Sider: 147

Forlag: Gyldendal

Bogens styrke er, at den krydrer statistikkerne med en række konkrete hverdagsberetninger, der giver liv til de tørre tal. Vi møder Jan fra overklassen med fire Ferrarier og hører fortællingen om gamle Svend på byggepladsen med den slidte krop, der er ved at give op. To liv, to forskellige verdener - i ét samfund.

For lærere har bogens kapitel om uddannelsessystemets rolle særlig interesse. Forfatterne argumenterer for, at uligheden er et mønster, der bliver grundlagt meget tidligt og fortsætter i skolen. Det sker i form af ulighed i forældreopbakning, og fordi skolens undervisningsformer og læringsmiljø favoriserer de grupper, der i forvejen er fortrolige med uddannelsesverdenens kultur. Det er ikke nogen nyhed for læsere af Lars Olsens andre bøger. De konkrete bud på, hvordan skolen og lærerne kan få brudt det mønster, har vi også hørt før: Lektiecafeer, heldagsskole og en styrkelse af de praktiske fag i skolen. Til gengæld sættes uligheden ind i en samfundsmæssig sammenhæng, hvor der netop ikke findes nemme snuptagsløsninger. Der skal drejes på mange samfundsmæssige skruer for at sejle effektivt op mod udviklingen. Forfatterne vil den debat og slutter næsten paroleagtigt af med en opsang: Træd op mod klasseskellene.

Hvad enten man deler forfatternes synspunkter eller ej, er det en vigtig bog. Og alle lærerstuderende og lærere bør læse den. Først og fremmest fordi den pirker til den samfundsengagerede lærer og sætter gang i den debat om ulighed, der alt for længe har levet en henslumrende og støvet tilværelse som noget, man diskuterede engang i 70'erne.