Børn fylder meget i dagens samfund, meget mere end de gjorde, da der var mange flere af dem, og det er ikke kun, fordi de er blevet højere og tykkere. Faktisk mener mange men det er mest voksne at børn i dag fylder alt for meget, og at de burde bankes på plads eller genopdrages, som det også er udtrykt. Imidlertid er det vist mest ældre voksne, som tænker sådan, og de har jo ikke så megen fremtid for sig, og for en gennemsnitsbetragtning skal børnene nok overleve dem.

Siden salig Jaques Rosseau, der offentliggjorde sine tanker om den frie og naturlige børneopdragelse for omkring et kvart årtusinde siden, er der sket en udvikling, og man er begyndt at opfatte børn som en slags mennesker. Da man også på den tid fandt på begrebet menneskerettigheder, var det naturligt også at tænke på rettigheder for børn. Det begyndte dog først i 1900-tallet. I 1924 udsendte Folkefor­bundet en erklæring om barnets rettigheder, men først i 1989 vedtoges FNs konvention om barnets rettigheder, Børnekonventionen. Danmark tilsluttede sig i 1991, og det har så siden været meningen, at konventionens artikler skulle implementeres i dansk lovgivning. Dette arbejde er dog gået noget i stå efter regeringsskiftet.

Nu har Børnerådet imidlertid udgivet denne »Grundbog om FNs Børnekonvention med fokus på Danmark«. Den indeholder historien, konventionen med uddybninger og forklaringer og en lang række artikler af fagfolk på de forskellige relevante områder.

Det er en bog med substans, og den kan gøre nytte. Ud over dens eget indhold er der et stort kapitel med litteratur, organisationsadresser og hjemmesideadresser. Desværre ser den så kedelig og uindbydende ud, at den næppe vil bringe budskabet ud over den kreds, for hvem den vil være pligtlæsning det vil dog være et lille stykke ad vejen.