En mentor er en særlig hybrid af en professionel hjælper og en personlig ven. Mentoropgaven kiler sig ind mellem det professionelle og det private, og der stilles derfor ganske store krav til den enkelte mentor om hele tiden at være sig denne balance bevidst, så relationen ikke tipper. "Mentorhåndbogen" skriver sig ind i forståelsen af mentoropgaven som en faglig opgave i det menneskelige møde - og kan som sådan være med til at sætte det nødvendige fokus på relationen mellem mentor og mentee.

"Mentorhåndbogen" er ikke en bog, der blot kan udleveres forud for et mentorforløb med en forventning om, at så er man klædt på til opgaven. Forfatteren, psykolog Marianne Schøler, gør kontinuerligt opmærksom på, at en håndbog ikke kan behandle hverken den teoretiske forståelse eller det praktiske forløb fyldestgørende - blandt andet har hun en fyldig linksamling med forslag til videre læsning efter de forskellige emner. Men bogen er en glimrende introduktion til, hvad mentoropgaven bør indeholde, hvilke fokuspunkter der kan være, og hvordan man helt konkret kan skride til værks, når man får den uhyre følsomme og betroede opgave at være mentor for en ung.

Metodisk kan man have mange tilgange til mentorarbejdet. Marianne Schølers udgangspunkt er den kognitive psykologi, som hun kobler med Jan Tønnesvangs vitaliseringsmodel. Bogen giver nogle helt konkrete bud på metoder og værktøjer, som kan bruges i mentorarbejdet, blandt andet i form af forskellige samtaleskemaer. I det hele taget fremhæves betydningen af både visualisering og skriftlighed, blandt andet for at kunne dokumentere små som store fremskridt for mentee og for at sikre, at mentorarbejdet bliver et stykke professionelt udviklingsarbejde og ikke - endnu - en række  velmenende samtaler med rent fokus på problemløsning. Ligeledes bør Marianne Schøler roses for sin opfordring til, at mentorer samarbejder med andre voksne omkring den unge - skole, vejleder, forældre med videre.

Bruges "Mentorhåndbogen", som intentionen er, vil den være en glimrende introduktion til kommende og måske også mange nuværende mentorer, der har savnet en metodisk tilgang og et teoretisk afsæt til arbejdet med de unge, vi med en samlebetegnelse kalder skrøbelige - men som i mentorarbejdet heldigvis også afsløres som sjove, spændende, kloge og seje!