Eleverne i 8. klasse og frem skal senest den 15. januar kende deres status som uddannelsesparate eller ikkeuddannelsesparate i forhold til at starte på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Den opgave står alle landets skoler og UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning) i lige nu. Det betinges af et politisk ønske om et sikrere valg af uddannelse og ønsket om at undgå det bevidstløse valg af gymnasiet.

Det skal ske ved at udfordre og forstyrre eleverne i processen frem mod valget. Lærerne er på banen gennem den direkte faglige og sociale kontakt med eleverne og i varetagelsen af det timeløse emne ”uddannelse og job”. Vejlederne fra UU arbejder nu på to fronter: kollektiv vejledning til alle elever på klasse- eller gruppebasis og en individuel, intensiv vejledning til den enkelte elev, der fik prædikatet ikkeuddannelsesparat. Det hele skal ske i et samarbejde mellem de to parter. Det kræver rammer, aftaler, forventningsafstemning, rollebevidsthed og overblik.

Det handler bogen om, og den er derfor kommet på det rigtige tidspunkt. Bogen sætter rammen for samarbejdet, beskriver og uddyber indholdet og peger på pædagogiske og læringsmæssige fikspunkter.

Titlen ”At udfordre eleverne …” er et citat fra bekendtgørelsen. Udfordringen skal skabe refleksion og bevidsthed om begreber som kompetencer, karrierelæring og karrierevalg. Det drejer sig om selvindsigt og bevidsthed om egne ønsker, behov og muligheder i det uddannelsesliv, der venter efter skolen. Valget er en proces, og processen fokuseres fra 7. klassetrin.

Bogen beskriver lærernes indsats i uddannelse og job. Læringsmål og inddragelse af emnets temaer i andre af skolens fag belyses, og der ses på muligheder i reformens udvidede skoledag og den understøttende undervisning. Bogen kommer i den forbindelse ind på almene didaktiske overvejelser, taxonomitænkning og motivation. Begrebet læring baseret på Piagets tænkning og nyere læringsforskeres og psykologers arbejde udfoldes.

UU-vejlederne er med fra 7. klasse og frem med kollektiv vejledning, orientering om uddannelsessystemet og valgrelevante temaer samt altså den individuelle vejledning af de ikkeparate elever. Bogen uddyber her begreberne kollektiv, gruppe- og individuel vejledning og plæderer for en resursefokuseret tilgang til eleverne, og der henvises til en tidligere udgivelse fra forfatteren omkring dette tema i vejledningen.

Som sådan lyder det vældig overordnet og teoretisk alt sammen, men bogen giver meget konkrete bud på samarbejdet og indholdet på de enkelte klassetrin. Der bydes på eksempler på årsplaner, samarbejdsskemaer, arbejdsark og henvisning til forlagets hjemmeside, hvor bilag og opgaver kan hentes. Det lyder jo så til gengæld enkelt og ligetil, men dagligdagens krav og virvar er som bekendt den egentlige udfordring, og det kræver sin lærer. Man kunne ønske sig, at forfatteren havde kommenteret dette.

Elevspredningen i folkeskolerne i Danmark kan være en udfordring. I afsnittet ”Samarbejde med forældrene” er der ingen overvejelser over boglig/ikkeboglig baggrund, boligsociale problemstillinger, uddannelsesfremmede miljøer og sproglig formåen. Det var ønskeligt, at forfatteren havde belyst dette som et vilkår for samarbejdet. Men bogen er bestemt en god støtte til lærere, skoleledere og vejledere, når rammerne omkring samarbejdet skal aftales, skrives ned og fyldes ud i det daglige.