Tyrkisk lærerforening vandt igen
For anden gang gav den tyrkiske arbejdsret lærerorganisationen Egitim-Sen medhold i sagen om minoriteters ret til modersmålsundervisning.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Med mandagens afgørelse i den tyrkiske arbejdsret undgår Egitim-Sen opløsning. I hvert fald ind til videre. Sagen kører videre ved Højesteret, hvor 27 dommmere skal træffe den endelige afgørelse. Det sker senest om et halvt år.
Men sejren i arbejdsretten er alligevel vigtig, påpeger BUPLs repræsentant, Khaled Mustapha, som var til stede under retssagen.
"Der er ingen tvivl om at Egitim-Sen står meget stærkt, nu hvor arbejdsretten to gange har givet medhold", siger han på telefonen fra Tyrkiet.
Han siger, at der hos Egitim-Sen har bredt sig en forsigtig optimisme efter dagens sejr i retten.
Foreningens formand Alaadin Dingep sagde efter retssagen, at sagen er et bevis på, at der i Tyrkiet nu endelig er gang i en demokratisk proces.
Læs mere
Tyrkisk lærerforening vandt igen
Tyrkisk lærerforening vandt i retten