Først kommer lyden rullende hen ad gangen fra overbygningsfløjen, og så dukker tre drenge med hver sin bærbare pc op i fællessalen.

Skærmene er slået op, de leder efter et sted, hvor de kan arbejde videre med en opgave i dansk.

Efter at have orienteret sig mod sofagruppen under velkomstskærmene beslutter de sig for et hjørne med et bordarrangement.

Skoleinspektør Ole Vestenaa står på balkonen og peger mod fire store malerier i stærke farver, der hænger på væggen overfor flere meter over gulvet.

»Dengang vi indviede skolen, kom man fra Boligfonden Kuben og gav os 125.000 kroner som en kunstgave for utraditionel tænkning i forbindelse med drift af skolebygninger. De blev brugt til dem derovre af Karin Olesen. Vi synes, de passer godt til et sted med mange børn«.

Skolelederen viser rundt på landets første skole bygget og drevet i såkaldt offentlig-privat partnerskab (OPP). Han har været med, lige fra de første byggetanker blev tænkt, og har været meget engageret i hele det kontroversielle projekt.

»Der er stadig lokal modstand«, siger Ole Vestenaa. »Men det skyldes udelukkende, at der er nogle politikere, der ikke ved, hvad de snakker om, og heller ikke vil vide det. Vi har fået en fantastisk dejlig skole«.

Når der er morgensamling, er den stort anlagte trappe i fællessalen forbeholdt 8.-klasserne, mens 9.-klasserne har balkonen på første sal. De øvrige elever står på gulvet.

»Så kan alle se, hvad der foregår«, siger Ole Vestenaa på vej mod en af de tre sidebygninger, der huser henholdsvis indskoling, mellemtrin og overbygning.

Langs væggen i gangen har eleverne deres skabe med kodelås. Her opbevarer de madpakker og computere.

Gennem store glasruder er der udsigt til de interaktive tavler, læreren og de forreste elever i de forskellige klasser.

I centerrummet er der en indre bygning i to etager.

»Det kalder vi et tænketårn. Går man op ad trappen, er der et areal, hvor eleverne kan forberede sig eller arbejde i grupper. Skolevejlederen bruger det også til samtaler med eleverne«.

Vildbjerg Skoles motto er »En skole i bevægelse«. Det skal forstås på to måder. Bevægelse i hovedet og børnene i fysisk bevægelse. Derfor er der bordfodbold, bordtennis og billard i fællesrummene, og udenfor er der multibaner til leg, løb, boldspil og klatring.

Fysisk aktivitet er også i centrum i den lille gymnastiksal med de store ruder ud mod fællessalen.

»Der var stor bekymring for, om vi kunne få eleverne til at gøre gymnastik, når alle kan stå udenfor og kigge ind, men det giver ikke problemer«, siger Ole Vestenaa og åbner til et af faglokalerne i fællessektionen.

Lokalerne til fysik/kemi, biologi, natur/teknik, billedkunst, musik, sløjd og hjemkundskab er velforsynede med instrumenter, værktøj og redskaber, men ikke alt udstyr er nyt.

»Vi har taget det med, der kunne bruges, fra den gamle skole. De skabe her var så gode som nye«, siger Ole Vestenaa og peger ned langs en væg i et naturfagslokale.

Ringetider og klokkelyd i højttaler er også bevaret fra den gamle skole.

Den nye skole er større end den gamle og ligger på en 72.000 kvadratmeter stor grund i byens udkant.

»Den gamle skole var totalt nedslidt, og vi havde meget længe ønsket os mere tidssvarende forhold. Det har vi fået, i et omfang som kommunen aldrig ville kunne magte alene«.

Den store hal med stålskelettet til lyssætning er både til boldspil og til elevforestillinger og lokalområdets aktiviteter. Skolen skal helst også bruges uden for undervisningstiden.

Hal og gymnastiksal er forbundet af et rum, der kan bruges som scene i begge retninger.

I gymnastiksalen går Ole Vestenaa hen til en af væggene og trykker på en knap.

Kort efter foldes en sektion af gulvet op mod væggen. Og op af hullet hæver sig en 30 kvadratmeter stor springmadras.

»Flot, ikke? Man skal bare huske at anbringe hynderne langs kanten, så ingen kan komme til skade«.

Rundturen slutter i lærer- og administrationslokalerne. Ledernes kontorer er små, lærerværelset har det nødvendige, og rummet ved siden af med arbejdspladser kan kun huse få lærere ad gangen.

Sådan skal det være, mener Ole Vestenaa. Skolen er til for undervisningens og elevernes skyld. |