Det kom som et chok for det svenske samfund, da Svenska Dagbladet sidste år afslørede, at privat drift af skoler, børnehaver og gymnasier i løbet af få år havde udviklet sig til en milliardforretning, hvor de seks største aktører havde et samlet overskud på over 150 millioner kroner på et år. Vel at mærke overskud hentet på at drive skole udelukkende for skattemidler. Regeringen iværksatte en såkaldt udredning med henblik på at sætte en stopper for muligheden for at trække overskud ud, men den blev stoppet, da de borgerlige overtog regeringsmagten.

»Vi ønsker, at private aktører skal ind, og det kræver, at der skal være mulighed for gevinst«, siger viceundervisningsminister Bertil Östberg. »Det er klart, at man skal have et rimeligt afkast på den kapital, man investerer, men formålet er jo ikke at spekulere - afkastet har gjort, at man har kunnet ekspandere«, siger han, med henvisning til at mange friskoler i dag drives af store kæder, som også har åbnet skoler i Norge og England.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at man kan tage overskuddet ud«, lyder det fra den svenske lærerformand, Eva-Lis Sirén. »Når kommunale skoler kører med overskud, så går pengene tilbage i skolen, sådan skal det også være med de fristående. Det er ikke rimeligt, at man skal kunne tjene penge på at drive skole, og at skattepenge skal ende i skoleejeres lommer«.

Månedsmagasinet Undervisere har besøgt en af de koncernejede friskoler og dens kommunale nabo i Stockholm og talt med lærere og ledere i velfærdsstaten, hvor skolen er blevet business. |