Antons skoledag på Vittra i Sjöstaden i Stockholm begynder klokken 8.30. Den første halve time, efter at skolelederen har budt velkommen, tilbringer han i sin ansvarsgruppe, hvor de blandt andet arbejder med sociale kompetencer. Derefter går han ud til den faglige målgruppe i matematik, som han i seks uger er placeret i. Der skal han arbejde indtil middagspausen.

»Her er det mere mit eget ansvar, at jeg får nået det, jeg skal. Hvis man kan håndtere det, så er det rigtig godt. Jeg synes i hvert fald godt om at være her«, siger han.

På Vittra tror man nemlig ikke på almindelige klasser. Skolekoncernens vision er at skabe individuel udvikling, et levende kulturarbejde og et udfordrende læringsmiljø. Det mener Vittra foregår bedst i grupper sammensat efter elevernes individuelle niveau i faget, så hver sjette uge brydes grupperne op på ny.

»Der er en aldersspredning på to-tre år i grupperne, for det er jo meget forskelligt, hvilket niveau eleverne er på. Men vi tager selvfølgelig også nogle sociale hensyn, for det må ikke føles som et nederlag at hænge fast i en gruppe med for ulige kammerater«, fortæller Stefan Eriksson, der er skolens leder. Han søgte til Vittra, fordi han var træt af at bruge en stor del af sin tid på administrative opgaver i det kommunale system.

»På kommuneskolen skulle jeg for eksempel bruge tid på at udforme en handlingsplan for, hvordan man sorterer affald. Det er selvfølgelig vigtigt, men sådan noget skal hver leder ikke sidde og bruge tid på. Her har vi en central afdeling, der aflaster på det administrative område, så jeg kan være ude blandt eleverne flere timer om dagen. Det er sådan, jeg mener, at det bør være«.

Lokalerne er delt op med glasvægge, og nogle steder underviser en lærer en gruppe elever på ti, mens andre sidder alene og arbejder med hver deres, mens læreren hjælper en ad gangen. I et hjørne sidder tre små drenge og leger helt stille med lego på et rundt tæppe.

»En af Vittra-skolens kerneværdier er at se og acceptere forskelligheder. Det er jo så let at sige, men her accepterer vi, at elever, som ikke kan koncentrere sig længere, har lov til at gøre noget andet - selvfølgelig uden at forstyrre de andre. Indimellem møder jeg elever, som ikke arbejder, og når jeg spørger, hvad de laver, siger de: 'Jeg har en lille individuel pause'. Vi vil hellere, at de i løbet af en skoledag gør en del rigtig godt og så tager individuelle pauser, end at vi stiller krav hele tiden, som så ender med en stor fiasko«, forklarer Stefan Eriksson.

Halvdelen af de 400 børn på skolen kommer fra nærområdet, mens resten har søgt skolen efter et først til mølle-princip.

»Vi har en større andel studiemotiverede elever. Sporvognen, som stopper her, kører gennem et kvarter med kulturelt resursestærke forældre, og en del forældre tiltrækkes af vores pædagogiske vision. Men vi har også den anden gruppe, som er elever med en mislykket skolebaggrund. Deres forældre tiltrækkes af, at vi har en individuel udviklingsplan, som de tænker kan give deres barn det helt rigtige forløb«, siger han.

Stefan Eriksson er virkelig stolt over, at han oplever, at skolen lykkes med en stor del af de børn, de får med en kedelig skolehistorie eller med forskellige slags diagnoser, fordi de får lov til at være sig selv og finde deres egen studietakt.

Anton Carlsson arbejder igennem fra klokken ni til middagspausen, og inden han går ned til den fælles skolemad, skal han skrive i sin Vittra-bog, hvordan han har arbejdet, og hans lærer skal skrive under. Eleverne får en ny bog hvert år, og her skriver lærere, forældre og eleverne løbende, hvad målene er, hvad der arbejdes på, hvordan arbejdet forløber, og hvad der mangler, som skal gøres senere.

Charlotte Åberg er den lærer, som i dag hjælper Anton med det, han arbejder med. Hun ser Vittra-bogen som en stor fordel.

»Selvfølgelig tager det noget tid, at vi skal tjekke og skrive under hos eleverne efter hver arbejdsperiode og evaluere hver uge. Men den tid kommer til fulde igen«.

Hun mener også, at de individuelle planer gør det muligt for skolen at rumme elever med problemer som for eksempel dysleksi eller ADHD, og som behøver mere styring i planen. Formen kræver dog, at forældrene er klar til at deltage aktivt i elevernes skolegang.

Charlotte Åberg har som nyuddannet søgt til Vittra, fordi hun synes, deres pædagogiske arbejdsform er spændende.

»Her handler det ikke kun om at give eleverne kundskaber, men også om det sociale og værdierne. Jeg ville gerne væk fra klasserumstankegangen«.

Det betyder også, at mens Anton og hans kammerater har individuel undervisningstid, går hun rundt og hjælper dem med deres opgaver og noterer løbende, hvordan det går, i deres Vittra-bøger. Forberedelse må hun klare, når hun kommer hjem om aftenen.

Lærerne og pædagogerne fra børnehaven op til 9. klasse kaldes Vittra-pædagoger, og der ligger et særligt værdisæt i at være en Vittra-pædagog. Det er en kundskabsformidler, som kan vejlede og være ekspert, men det handler også om at kunne skifte perspektiv.

»Det er vigtigt, at pædagogerne kan se på deres egen pædagogik. De skal kunne skifte om og lære af eleverne eller af hinanden. En Vittra-pædagog skynder sig heller ikke fra lektionerne, men er her hele dagen«, siger skoleleder Stefan Eriksson.

Og så holder skolen på tydelige voksne.

»Her er regler og krav, som eleverne skal overholde. Voksne accepterer ikke, at man sidder med kasket eller har udesko på inde. Samtidig kender jeg alle børnene ved navn, og vi har en nærhed og en rar stemning, som indimellem næsten kan gøre mig nervøs for, at de bliver for bløde til at møde den omgivende verden«. |

- Svenske friskoler må ikke tage imod betaling fra forældrene, men er 100 procent offentligt finansierede

- Skolerne skal optage de elever, der søger om optagelse, efter almindelig venteliste og kan kun - ligesom kommuneskolerne - afvise elever, hvis optagelse medfører betydelige økonomiske eller organisatoriske problemer for skolen

- Siden 2002 har der været krav om, at lærerne skal have læreruddannelse (hvis det er muligt at rekruttere uddannede lærere)

- Undervisningen skal følge den nationale læseplan (gælder dog ikke Waldorf-skolerne)

- Skolerne må gerne drives som virksomheder og indgå i koncerner, og man må gerne tage overskud ud af virksomheden.

- Danske friskoler må opkræve forældrebetaling som supplement til statstilskuddet. Tilskuddet svarer til 75 procent af folkeskoleudgiften per elev

- Skolerne beslutter selv deres optagelseskriterier

- Der er ikke krav til lærernes uddannelse

- Undervisningen skal »stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen«

- Hver enkelt skole skal være en selvstændig, selvejende institution, og man må ikke tage overskud ud af skolen.