Lærer Linda Ripgården har gjort en forskel. Hun har som tillidsrepræsentant ydet en aktiv indsats for at forbedre sine kollegers arbejdsforhold på en af de frie svenske skoler i Vittra-koncernen. Nu arbejder de ikke længere 206 dage om året, men kun de lovmæssige 194. Derfor er hun nomineret til Lärarförbundets »Gøre en forskel«-pris.

Fagforeningerne oplever, at arbejdstider og arbejdsmiljø ikke sat i system i samme grad som i friskolerne som i kommuneskolerne. Fagforeningerne står svagere, og lærerne skal være mere opmærksomme på deres rettigheder.

På Vittra-skolerne, hvor lærerne er sammen med eleverne hele dagen, må forberedelsen for eksempel foregå om aftenen.

»Jeg arbejder langt mere i Vittra, end jeg gjorde, da jeg var ansat på en kommuneskole. Der er meget lidt tid til alle de andre opgaver i lærerjobbet - dokumentation, kommunikation med forældre og diskussion med kolleger. For- og efterarbejdet må jeg klare derhjemme«, fortæller Linda Ripgården.

Lange arbejdsdage for friskolelærere nikker formændene for de to svenske lærerforeninger Metta Fjelkner og Eva-Lis Sirén genkendende til.

Lærere uden læreruddannelse på friskolerne er også et velkendt fænomen i fagforeningerne. Fra 1992 til 2002 var der ikke noget krav om, at friskolelærerne skulle være læreruddannede. Men også efter 2002 er andelen af læreruddannede faldet. Skolverkets nyeste statistik viser, at mens der i 2002 var 73 procent uddannede lærere på skolerne, så er der i dag kun 70. I kommuneskolerne har 91 procent en læreruddannelse. Ifølge en regeringsrapport er årsagen, dels at små friskoler med anderledes pædagogik og ansættelsesvilkår kan have svært ved at rekruttere, dels at nogle af friskolelederne ikke kender lovkravet og mener, at personlige kompetencer er vigtigere.

At få lige vilkår for friskoler og kommuneskoler er et af lærerforeningernes vigtigste krav til en kommende skolelov.

Lønnen var et af de områder, som lærerne havde håbet på ville blive bedre med konkurrence fra de frie skoler. Men sådan er det ikke gået, for den er stort set den samme på de to skoletyper. På flere friskoler ligger det dog i lærernes kontrakter, at de får udbetalt en bonus, hvis deres elever klarer sig godt, blandt andet målt på karakterer.

»Det er dybt forkasteligt. Eleverne er jo individer med meget forskellige niveauer. Alle skal hjælpes til at nå det højest mulige niveau, men det er ikke alle, der har evnerne til at få høje karakterer, og det er helt forkert at gøre lærernes løn afhængig af det«, siger Metta Fjelkner. Eva-Lis Sirén er enig og peger på, at det kan lede til karakterinflation. Lærerforbundene går dog ind for individuel løn og efterlyser større mod hos både kommunale og private arbejdsgivere til at give lærerne løn efter fortjeneste.

Under halvdelen af friskolelærerne er medlem af forbundene, mens 80 procent af de kommunalt ansatte er organiseret. Metta Fjelkner fortæller, at hun ofte møder friskolelærere, der fortæller, at de bliver set skævt til, hvis de er med i fagforeningen, og det er svært at få nogen til at blive tillidsrepræsentanter. Det kan endda i visse tilfælde ses på lønsedlen, hvis lærere vælger ikke at være organiseret, siger hun.

Linda Ripgården har dog aldrig oplevet en negativ attitude til sit fagpolitiske arbejde fra Vittras side. Og nu har hun taget et halvt års orlov for at arbejde på fuld tid for Lärarförbundet med at organisere friskolelærere.

Hun understreger, at man som privat ansat lærer skal tænke over, at man ikke har samme ansættelsestryghed, fordi virksomheden kan gå konkurs, og at man har et andet ansættelsesforhold.

»Man kan ikke tillade sig at sige helt de samme ting. Min arbejdsgiver er en virksomhed, som jeg er nødt til at være loyal over for ligesom alle andre privatansatte. Det er ikke det samme som at arbejde i det offentlige«.

Men hun har ingen planer om at skifte tilbage til en kommunal skole.

»På Vittra arbejder vi ikke kun med læring, men også med elevernes personlige udvikling. Det synes jeg er fedt«.

Hun har tidligere arbejdet på en kommunal skole, og der oplevede hun, at alle lærere ville noget forskelligt. På Vittra nyder hun, at alle arbejder mod det samme mål.

»Jeg har virkelig gode og dygtige kolleger her, og jeg tror på Vittras model med projektarbejde, vejledning og problemløsning i grupper. Det kunne mange andre skoler lære af. Når bare alle visionerne kommer til at fungere i praksis«. |