Elevplaner er ikke noget nyt på de svenske Vittra-skoler. Siden de to første fritstående børnehaver blev skabt af to ledere og to kommunalchefer i 1993, har hvert barn haft sin egen individuelle udviklingsplan, Vittra-bogen. Det er et af værktøjerne til at nå skolernes vision om at bidrage til »øgede livschancer gennem uddannelse og læring«.

»Vores udgangspunkt er, at barnet er i centrum, så elevens individuelle udviklingsplan bliver tænkt ind i, hvordan vi opbygger skolen og hverdagen. Vi løser den opgave, vi får i den centrale læseplan, ligesom alle andre skoler gør, men vi gør det måske lidt anderledes«, siger lederen af Vittra-koncernen, Cecilia Vikström.

I 2008 er Vittra en af Sveriges største private skoleudbydere med 15 børnehaver, 24 grundskoler og fem gymnasier. Det giver klare fordele, mener Cecilia Vikström.

»Vi har en central økonomiafdeling, som tager sig af lønudbetalinger, fakturaer og så videre. Vi har også en central it-afdeling og personaleafdeling«.

Derudover arbejder vi centralt med kompetenceudvikling af medarbejderne og med udvikling af den pædagogiske metode«.

Skoleleder på Vittra i Sjöstaden Stefan Eriksson er enig.

»Det er en enorm styrke med en fælles pædagogisk model. Når jeg tager af sted på pædagogiske dage, så møder jeg 30 andre skoleledere, som har samme pædagogiske platform. Så selv om vi hver især sætter vores eget præg på vores skoler, så gør det en stor forskel, at vi har et fælles udgangspunkt. Sådan er det jo ikke i det kommunale system«.

De oprindelige ejere solgte skolerne videre til investeringsselskabet Bure i 1998. I Vittra budgetterer man med et overskud på fem til syv procent, og sidste år beløb overskuddet sig til 11,6 millioner svenske kroner.

»Et vist overskud er man nødt til at have, i tilfælde af at der sker noget. Men det er penge, der hele tiden geninvesteres i virksomheden. For eksempel har vi på it-siden brugt penge på at udvikle et 'kompas', så vi kan følge elevernes kundskabsudvikling. Desuden starter vi hele tiden nye skoler, og de kører jo med underskud de første tre til fire år«, siger Cecilia Vikström.

Hver skoleleder er ansvarlig for at skabe et overskud til koncernen, og det er skoleleder på Vittra i Sjöstaden Stefan Eriksson ikke udelt begejstret for.

»Hidtil har det været forholdsvis let at håndtere, for de penge, denne skole har genereret, har jo bidraget til at starte nye skoler. Så længe der åbnes nye skoler, har jeg ikke så svært ved at acceptere et overskud, for det betyder jo, at flere børn får lov at komme i en god skole. Men skulle pengene ikke længere gå til nye skoler, så ville jeg have svært ved det«.

Hvem som helst kan købe aktier i Bure på børsen, men skolelederne bliver ikke automatisk aktieejere. Til gengæld får de en bonusordning, som betyder, at det er i deres interesse, at det går godt for skolen økonomisk og i kvalitetsmålinger.

Lærerne får også en bonus, som er afhængig af elevernes karakterer og af resultatet af en årlig kvalitetsundersøgelse blandt elever og forældre.

I Sverige er der ikke ekstern censur på elevernes afgangskarakterer. Og en undersøgelse foretaget af det svenske radioprogram »Kaliber« viste, at friskolerne generelt har større forskel mellem afgangskaraktererne og de centralt stillede nationale prøver end kommuneskolerne.

På Vittra frygter man dog ikke, at lærerne vil give højere karakterer for at få højere løn, fordi karaktererne hele tiden bliver holdt sammen med de nationale prøver og med tilfredshedsundersøgelsen, og fordi bonussen gives til hele teamet på en årgang.

Lærer på Vittra i Sjöstaden i Stockholm Charlotte Åberg synes godt om bonusordningen.

»Det er en ekstra gulerod, der sikrer, at man gør sit bedste. Men det er også fint, at det bliver givet til hele teamet, for visse år kan man jo have børn, som ikke har særligt gode evner«. |

Antallet af fritstående grundskoler i Sverige er mere end fordoblet siden 1995. Der er i dag 635 friskoler, heraf ti procent med et religiøst grundlag og godt seks procent Waldorf-skoler (Rudolf Steiner-pædagogik).

Der findes friskoler i 62 procent af kommunerne, langt størsteparten af friskoleeleverne bor i en af de tre storbyer Stockholm, Göteborg og Malmø.

Cirka ni procent af de svenske skoleelever går i en privat skole. I Danmark gælder det godt 13 procent af eleverne.