Det var en "dybt skuffet" lærerformand, der måtte konstatere, at trods talrige opråb om et alvorligt behov for en økonomisk håndsrækning fra Christiansborg var de eneste nye penge i forhold til regeringens eget udspil, at Center for Undervisningsmidler får en pose penge til at købe flere fysiske bøger, de kan udlåne til skolerne. 

Gordon Ørskov Madsen var langt fra den eneste af skolens centrale parter, der ærgrede sig kraftigt over, at regeringen og de øvrige partier i forligskredsen ikke havde fundet flere penge til skolerne. 

Sådan hænger økonomien (ikke) sammen i regeringens skoleaftale

De mange negative reaktioner fik børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til selv at opsøge redaktionen for at få mulighed for at svare på reaktionerne. 

Gør reaktionerne indtryk på dig?

"Jeg er godt klar over, at der fra både lærere og pædagoger er et ønske om, at der investeres endnu mere i folkeskolen. Jeg håber også, at der er en anerkendelse af, at regeringen trods alt afsætter ekstra penge", siger Mattias Tesfaye, da han taler med Folkeskolen.

Men størstedelen af de ekstra penge har I øremærket til indsatser til de fagligt svageste elever. Er det nok til at hjælpe skolerne?

"Man kan altid ønske sig mere. Det gør jeg da også selv. Men vi bruger faktisk flere og flere penge per elev i folkeskolen, og det har vi gjort igennem en årrække. Den udvikling kommer nu til at fortsætte med aftalen", lyder det fra ministeren.

Tilbage i september slog lærernes formand ved Danmarks Lærerforenings kongres, at han aldrig har set en økonomisk situation "være så alvor, som den er nu", og siden er den ikke blevet bedre. 

"Opgaven løftes jo hver eneste dag i den danske folkeskole"

I februar kunne Folkeskolen fortælle, at der de seneste år er blevet 1.000 færre lærere i folkeskolen, og det er selvom, at det var året, hvor den såkaldte lærermilliard for første gang var fuldt udmøntet. 

Ministeren og skolens parter er enige om, at skolernes økonomi i stigende grad er udfordret af, at der tages penge fra den almindelige undervisning for at dække et stigende behov for specialundervisning. 

Den udvikling skal vendes, så pengene ikke bliver ved med at dræne den almindelige undervisning. 

Lærernes formand siger, så længe, der ikke er mere økonomi, så kan skolerne ikke løfte opgaven. Tager han fejl, når han siger det?

"Opgaven løftes jo hver eneste dag i den danske folkeskole. Der er tusindvis af børn med særlige behov, der får god hjælp til at være i den almindelige undervisning", siger ministeren.

”Det kræver, at der er specialpædagogiske kompetencer til stede i den almindelige folkeskole, og så kræver det en lovgivning, som understøtter, at støtten kan gives til hele klassen og ikke kun til eleven”, lyder det videre fra Mattias Tesfaye, som tilføjer, at der er afsat resurser til de steder, hvor PPR er mest presset. 

”Vi ved godt, hvad der skal til. Nu handler det om at understøtte den positive bevægelse, der er i gang mange steder”.

Hvad i alverden er folkeskolens nye timebank?

Tesfaye: Et spørgsmål om tillid

Du har flere gange sagt, at det ikke handler om antallet af timer, men kvaliteten af timerne og en måde at øge kvaliteten er øge antallet af voksne i timerne. Tror du den her aftale kommer til at betyde, at der kommer flere tolærertimer?

"Det tror jeg faktisk. Samlet set tror jeg, at det bliver resultatet", lyder det fra ministeren.

Fremover vil skolerne ikke længere være forpligtiget til, at sparede personaleresurser fra kortere skoledage skal bruges som ekstra støtte andre steder på skemaet. 

For skoleledelserne skal som noget nyt kunne vælge at bruge nogle af resurserne på at sende personale på kompetenceudvikling, på indkøb af materialer eller til at understøtte sfo'en. Dermed vil der også være skoler, som ikke får flere tolærertimer. 

"Der vil være skoler, hvor man vælger noget andet. Nogle skoler vil prioritere længere skoledage over tolærertimer, fordi man ved, at børnene ikke går i sfo, og så er det bedre at fastholde dem i et pædagogisk tilbud i lang tid. Jeg tror også, at der vil være nogle steder, hvor man prioriterer resurserne til bedre sfo-normering, hvis man konkluderer lokalt, at det er en bedre investering", siger ministeren.

Hvordan kan man undgå, at det går udover undervisningen, at pengene, som i dag bruges i undervisningen, fremover også kan bruges på andet? 

"Hvis man lokalt beslutter sig for at flytte mange timer hen i sfo’en, så vil det have den betydning, at der på den skole vil være mindre undervisning med to lærere. Det har selvfølgelig konsekvenser", lyder det fra Mattias Tesfaye, inden han fortsætter sin talestrøm. 

"Men spørgsmålet er, om vi har tillid til, at man på den enkelte skole er i stand til at træffe den rigtige beslutning. Der er mit svar – ja – den tillid har vi. Lektien er fra Holbæk og Esbjerg (der er med i frihedsforsøget, redaktionen) er vel også, at vi må give plads til, at hvis man som skole siger, at for os er det vigtigere at have intensive læringsforløb, flere lejrskoler eller bedre nomineringer i sfo’en, så skal vi have tillid til, at man lokalt er i stand til at træffe den beslutning", siger han.

"Det er ligesom frihedens pris"

Med den nye aftale er der også blevet opfundet et helt nyt skolebegreb den såkaldte timebank, som skal være en tydeligere opgørelse af skolens resurser. 

Ideen om en timebank er lærernes formand begejstret for, men skoleledernes formand har også kaldt introduktionen af den nye timeopgørelse for et tiltag, "der bliver italesat som en frihed, men det er den store puniske krig, der bliver kørt ind på skolelederens kontor".

Er det dit indtryk, at skolelederne har efterspurgt at have sådan en timebank?

"Det er mit meget klare indtryk, at både DLF, Skolelederforeningen og andre organisationer omkring skolen har efterspurgt frisættelse. Jeg har næsten ikke kunne tage til et eneste møde med dem uden at frisættelse har været et ønske. Men frisættelse kommer med et ansvar. Det hedder i vores udspil frihed under ansvar. Det ansvar tynger. Det medgiver jeg 100 procent", siger han. 

"Men jeg er nødt til at understrege, at man kan ikke på den ene side bede om, at flere beslutninger træffes lokalt på den enkelte skole og så på den anden side brokke sig over, at konsekvenserne af den frihed kan betyde, at der bliver truffet nogle beslutninger, som man er uenig i. Det er ligesom frihedens pris".

Tesfaye: Skolelederne får brug for mere støtte

Med mere frihed til den enkelte skole, får skolelederne også et meget større ansvar. Ifølge Mattias Tesfaye er en af hans næste opgaver at finde måder at støtte skolelederne mere. 

"Jeg tror, der er behov for, at vi vender tilbage og overvejer, hvordan vi kan støtte skoleledernes funktion i det danske skolevæsen. Det er vi ikke færdige med at diskutere".

Skolelederne om skoleaftalen: "Vi får ikke det, der skal til"

Kan du løfte sløret for, hvad du har i tankerne?

"Jeg er nok kommet længere med at formulere problemet end løsningerne, hvis jeg skal være ærlig", siger han.

"Men det er de tilkendegivelser, der er kommet fra Holbæk og Esbjerg, og jeg vil også sige, at jeg har fået nogle tilkendegivelser ude fra Borup Skole, hvor en skoleleder ser sit navn i avisen og af indlysende årsager ikke kan udtale sig om enkeltsager. Jeg kan godt forstå, hvis man sidder på skolelederkontorer rundt omkring og tænker, at det er noget af en mundfuld at stå med den opgave", siger han.

Ministeren understreger, at han er meget taknemmelig for skoleledernes arbejde.

"Men hvis ikke vi får bakket dem noget mere op, så risikerer vi, at det at blive kædens svage led", siger han og peger på, at skolelederne er presset mellem forventninger fra forældre, elever med særlige behov, lærere, der føler sig presset og medier, der skriver artikler om enkeltsager og lokalpolitikere, der har svært ved at holde sig fra enkeltsager. 

”Det er en giftig cocktail”, konstaterer Mattias Tesfaye.

Var det den roligere start, ministeren havde i tankerne?

Undervisningsministeren har tidligere talt for, at han mener, at der er brug for at give eleverne en bedre start på deres skoletilværelse. 

Konkret har ministeren peget på, at overgangen fra børnehave til skole så stor, at den formentlig kun overgås i størrelse af at blive forældre.

”Det er svært rigtigt at sætte sig ind i, hvor vanvittig en omvæltning det må være. Og det beder vi børn om at gøre ad flere omgange på ret kort tid”, lød det blandt andet fra ministerne i et interview med Folkeskolen i maj sidste år.

Men skolestarten røres der ikke meget ved i skoleaftalen?

”Vi har aftalt færre fag i de mindste klasser, lidt kortere skoledag, fjernet kompetencedækningskravet i indskolingen så man lokalt kan vælge, at det vigtigere at eleverne kun møder to lærere, end at de nødvendigvis møder linjefagsuddannede lærere i alle fag”.

”Det er alt sammen noget, der gerne skal bidrage til at sikre lidt mere rolige og stabile rammer omkring klassedannelsen”, siger Mattias Tesfaye.

Så jeg hører dig sige, at nu har I fået skabt den skolestart, du havde i tankerne?

"Vi er i hvert fald kommet et stykke ad vejen. Der ligger også anbefalinger fra Rådet for Børns Læring, som er vigtige at diskutere, men det her er et skridt på vejen".

10. klasse er ikke nævnt, men heller ikke fredet

Reformkommissionen blev nedsat i 2022 for at komme med forslag til reformer, der kan løse komplekse udfordringer. En af anbefalingerne fra Reformkommissionen var at droppe 10. klasse. Det sker ikke med skoleaftalen.

Er den diskussion så lukket helt ned, eller er det noget, I skal diskutere fremadrettet?

”Jeg har med vilje holdt 10. klasse ude af de her diskussioner, fordi for mig er Reformkommissionens anbefalinger knyttet til mulighederne for at etablere en ny ungdomsuddannelse”, siger han og fortæller, at regeringen vil komme med anbefalinger i forhold til 10. klasse senere i år.