Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Jeg glæder mig meget over vores nye folkeskoleudspil. Det rummer 35 initiativer, der hver især skal bidrage til en folkeskole med langt større frihed til at lede og forme skolen i de lokale rammer. 

Centralt i udspillet er et styrket fokus på praksisfaglighed, og en større mulighed for, at eleverne kan være med til at forme deres egen skolegang.

Vi skal forstå teknologien

I takt med at man modnes, spores unge også mere ind på, hvilke interesser der fanger deres opmærksomhed. Derfor bør vi i udskolingen blive bedre til at understøtte de forskellige interesser og talenter. I vores udspil lægger vi op til, at eleverne skal bruge dobbelt så lang tid som nu på valgfag. Det kan være musik, håndværk og design eller et helt andet lokalt valgfag. 

DGI har givet udtryk for, at man er meget interesseret i at samarbejde i højere grad med den lokale skole – det kunne være en god måde at skabe mere sammenhæng i området og udnytte de faciliteter og foreninger, som allerede er til rådighed.

Jeg er også glad for initiativet om at indføre teknologiforståelse som emne i flere fag. Og som et selvstændigt valgfag i udskolingen. Selv har jeg blandet mig meget i debatten om børn og unges skærmforbrug. Det er en opgave, vi skal tage alvorligt, for teknologien er kommet for at blive. Vi skal helt sikkert bruge teknologiens fordele, men det kræver også, at vi alle forstår, hvad vi har med at gøre.

Væk med uddannelsessnobberi

Lige nu har vi skabt en skole, hvor de boglige talenter understøttes. Dog har vi nok skubbet det praksisfaglige lidt i baggrunden, så vi ikke ligestiller de forskellige styrker og evner, som eleverne besidder. Det har resulteret i, at mange unge ser en gymnasial ungdomsuddannelse som den ’rigtige vej’ videre. Jeg håber, at vi med det praktiske fokus kan vække de unges nysgerrighed på at afsøge andre veje og få bugt med uddannelsessnobberi og idéen om, at nogle evner eller uddannelser er bedre end andre.

Det skal derfor også være muligt at komme i junior-mesterlære i folkeskolen. Hvor eleverne en-to dage om ugen kan smøge ærmerne op hos en lokal virksomhed og stifte bekendtskab med erhvervslivet tidligt. Vi ønsker ligeledes at indføre faget ’uddannelse og job’ i udskolingen samt gøre erhvervspraktik obligatorisk, så man kommer afsted i overbygningen. Med mere praktisk undervisning skal prøverne selvfølgelig også tilpasses herefter, så det, man bedømmes på til prøverne, afspejler den retning, man arbejder med i undervisningen.

Skolen skal favne bredere

I dag er der alt for mange børn og unge, som mistrives, og alt for mange har skolevægring. Omkring hver tiende elev slutter grundskolen uden afgangseksamen. Så derfor er vi nødt til at sadle om. Skolen er lige nu indrettet til de bogligt stærke elever. Det er supersejt, at man er bogligt stærk, og der skal fortsat være mulighed for denne type læring. Vi er dog nødt til at sikre, at vi har en skole, som favner bredere, hvor man ikke føler sig forkert, fordi man er god til noget andet end teori. Jeg tror og håber, at vi med et øget praktisk fokus formår at favne flere elever.

Jeg håber på, at vi formår at skabe en skole, som er bedre til at løfte en bredere flok af elever, og at vi ser en bredere søgning til forskellige typer af ungdomsuddannelser. Det tror jeg, vi kan lykkes med, hvis vi får sat fokus på mulighederne og understøttelse af elevernes forskellige talenter.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk