Pisa-undersøgelserne siger ikke noget om, hvorvidt danske 15-årige er klar til en ungdomsuddannelse, har professor Peter Allerup tidligere påvist. De cirka 18 procent såkaldt 'funktionelle analfabeter', som man har kaldt de danske 15-årige, der ligger i de to dårligste Pisa-kategorier, er udtryk for et ganske tilfældgt, rent statistisk fastlagt snit, og det vil altid være cirka 18 procent, der ligger der, uanset hvad de danske 15-årige rent faktisk kan.

Tilføjet kl. 15.15: Kontorchef i Danmarks Statistik Survey Peter Linde fastlslog i et efterfølgende indlæg, at det er muligt at øge eller mindske andelen, der ligger i de laveste kategorier. Redaktionen.

Og selve fundamentet under de internationale sammenligninger - at opgaverne er lige lette og svære i alle lande - holder heller ikke, har hans kollega Svend Kreiner dokumenteret for mange år siden.

Statistik-guru: Pisa holder ikke

De velkendte pointer er i fokus igen på en konference om Pisa, som Danmarks Matematiklærerforening og DPU holder i København i dag. Og her viste professor Peter Allerup som noget nyt, at Pisa-undersøgelserne heller ikke har leveret den vare, som er selve årsagen til, at den enorme internationale undersøgelsescyklus blev til. 

Det her kan Pisa bruges til 

"Det var tilbage i 1980'erne, at jeg helt tilfældigt sad ved siden af direktøren for Danmarks Pædagogiske Institut, da han blev ringet op fra OECD og spurgt, hvad vi i Danmark registrerede af testresultater og karakterer med mere i forhold til at beregne, hvilken effekt vi fik af udgifterne til folkeskolen. Og vi måtte jo erkende, at det gjorde vi slet ikke - det var nok også på kanten af, hvad man edb-mæssigt kunne dengang. Og så viste det sig jo, at det samme gjaldt i næsten alle andre lande. Og det var grunden til, at Pisa blev til", fortalte Peter Allerup.

Pisa har altså lagt grunden til, at man arbejder med at måle på, om skatteborgerne får value for money. Og Peter Allerup glæder sig over, at de store internationale undersøgelser som Pisa har betydet, at lande som Mongoliet, Yemen og Ghana, som han selv har samarbejdet med, har lært at arbejde systematisk med pædagogiske evalueringer.

Peter Allerup gennemgik på konferencen Pisa på en række parametre. Kan man faktisk sammenligne landene på tværs? Nej, lød det klare svar med henvisning til blandt andet Svend Kreiners analyse, som har vist, at opgaverne ikke er lige svære på tværs af landene.

Reliablitets- og repræsentativitetsmæssigt er Pisa i orden, og den indholdsæssige bredde er også nogenlunde ok. Men som forudsiger af de 15-åriges fremtid i uddannelse og på arbejdsmarked er Pisa dumpet. For masser af de unge i de laveste kategorier gennemfører en ungdomsuddannelse. Og så er der det med value for money:

"Der er ikke nogen statistisk sammenhæng mellem Pisa-scorer i matematik og omkostninger per elev, nå man ser bort fra de seks lavest scorende lande", forklarede Peter Allerup. "Der er ikke til at se ud fra Pisa, om man skal sænke eller øge omkostningerne per elev, hvis man gerne vil have bedre skoleresultater. Så heller ikke har Pisa altså leveret varen".

Anmeldelse: Og Pisa er ikke en by i Italien…