Bogens udgangspunkt er ideen om, at der i dag mangler etiske retningslinjer, som den professionelle pædagog, lærer eller leder kan begrunde sine valg i.

Indledningsvis beskrives det, hvordan det at grænsesætte det rigtige ved menneskelig handlen ikke er noget nyt – det nye er måderne, hvorpå disse grænser sættes. Man kan ikke længere blot ty til de klassiske etiske forskrifter, pligt-, dyds- eller nytteetik, hvorfor det forekommer mindre selvfølgeligt, hvor og hvordan forskellige grænser skal sættes.

Gennem ti artikler prøver man at komme nærmere den etiske efterspørgsel i pædagogik og uddannelse netop på grund af det voksende behov for at sætte etik på dagsordenen – inden for alle mulige instanser. Med spørgsmål som: Hvordan kan dette behov forstås? Hvad er der på spil? Hvordan søges disse problemstillinger løst? giver en lang række teoretikere deres bud på, hvordan moderniserings- og velfærdsreformer spiller en rolle, i forhold til hvad der i dag er rigtigt og forkert. Der inddrages blandt andet begreber som individualiseringstendenser, inklusion, præstation, tolerance, respekt, velfærdsstat, legitimationsgrundlag og så videre.

Det er som udgangspunkt rigtig spændende læsning.

For eksempel i Dion Rüsselbæk Hansens analyse af, hvordan der i dag sker et skred fra uddannelsesinstitutioner til terapianstalter. Med udgangspunkt i gymnasiet, hf og voksenuddannelsescentre problematiserer Hansen, hvordan den terapeutiske tendens skaber en entydig sammenhæng mellem fravalg af uddannelse og elevers identitet og selvforhold. Med de mange tilbud i form af psykologsamtaler, coaching og tutorordninger påpeger Hansen også, hvordan en række uddannelsesmæssige problemstillinger på bedste individualiseringsmæssig vis synes at kunne blive besvaret ved at kigge indad frem for udad. Som en britisk historielærer har udtalt: ”You know something has changed when young people want to know more about themselves than about the world”.

Alt i alt kommer antologien vidt omkring – og det er svært at få det hele med. Den fungerer først og fremmest godt som et teoretisk grundlag for videre studium, refleksion og diskussion af etikkens rolle inden for pædagogik og uddannelse. Man skal blot holde sig for øje, at den har en meget bred målgruppe, nemlig pædagoger, lærere, gymnasielærere og ledere – faggrupper med vidt forskellige virkeligheder – og derfor er den ikke særskilt rettet mod folkeskolen. Dermed ikke sagt at folkeskolen ikke er repræsenteret – det er den også, blandt andet i afsnittene "Pædagogisk ansvar og risikoen ved inkluderende undervisning" og "Præstation – nøglen til det gode liv?"

Ønsker man derfor et større indblik i moderne etisk diskurs, er denne antologi et godt sted at starte.