Med titlen "Professionelle læringsfællesskaber" præciseres bogens tema helt fra begyndelsen, nemlig de fællesskaber, som er eller bør være til stede blandt professionelle professionsudøvere med fokus på deres læring. Med andre ord det samarbejde, som finder sted blandt lærere, når de i fællesskab planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning.

Selvom dette umiddelbart kan lyde som et område, der allerede er blevet skrevet og talt om, er der med Albrechtsens udgivelse nye perspektiver, som bestemt er værd at tilføje debatten. Særligt er det forhold, at vi hidtil har set elevens læring som adskilt fra lærernes læring; lærere tager traditionelt på kurser og efteruddannelse uden for undervisningsmiljøet, men kan i virkeligheden kvalificere både elevers og egen læring i det eksisterende kollegiale samarbejde.

Ud over således at gribe fat i et væsentligt element fra skolens hverdag rammer bogen også ind i andre eksisterende forhold og har dermed et ganske bredt sigte. Eksempelvis tages der fat på begreber som aktionsforskning, professionalisme, fællesskabsforståelser og ledelse – alle set i relation til de såkaldte professionelle læringsfællesskaber.

Bogen er systematisk opbygget, og der er hele bogen igennem gjort brug af referencer og kilder, således at man som læser kan gå videre i forskellige retninger i forsøget på at kvalificere lærernes samarbejde. Et væsentligt aspekt i bogen er præciseringen af, at emnet ikke er udtømmende præsenteret, men snarere skal forstås som mulige og relevante perspektiver. Dermed lægges der eksplicit op til en videre fordybelsesproces hos læserne.

Med de såkaldte refleksionsspørgsmål, som findes efter hvert kapitel, lægges der også op til videre arbejde hos bogens læsere. Disse spørgsmål trækker på fin vis en forbindelse fra de mere abstrakte perspektiver i bogen til læsernes konkrete praksis og erfaringer. For eksempel fremhæves i kapitel 4 en række perspektiver på forholdet mellem læring og viden, og dette forhold udfordres så afslutningsvis gennem læserens refleksion over egen læring oplevet som fælles videnskabelse, altså oplevelsen af, at ny fælles viden har resulteret i læring.

Bogen er med sine perspektiver og diskussioner om et af skolens væsentlige forhold relevant for enhver, der vil udfordres og inspireres til at arbejde professionelt omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.