Som titlen på denne antologi antyder, er der god grund til at genoplive reformpædagogikken. Bogens tre forfattere gennemgår på kryds og tværs Erling Lars Dales omfattende skrifter omkring skoletænkning – og ja, reformpædagogikken. Det er gennemgående for bogen, at reformpædagogikken er blevet forbundet med en tænkning, som i virkeligheden ligger fjernt fra reformpædagogikken selv – og at reformpædagogikken med mange gode grunde kan revitaliseres og på ny anvendes i en skolesammenhæng.

Bogen er blevet til som følge af Dales pludselige død i 2011. Bogens forfattere ønsker med bogen at gøre opmærksom på og fastholde Dales tænkning, fordi de mener, at denne til stadighed kan yde betydelige bidrag til pædagogikken. Ved at læse bogen er det tydeligt, at forfatterne har ret – Dale inspirerer til nytænkning og bidrager med mange betydningsfulde aspekter til, hvordan skolen kan fornyes og gentænkes i et reformpædagogisk perspektiv.

De tre forfattere har hver især bidraget med ét kapitel til bogen, og i hvert af disse kapitler dykkes der ned i en række af Dales tekster, såvel fra hans forskning som fra udviklingsarbejde.

Bogens opbygning fungerer fint, om end der er mange gentagelser. Dette synes dog blot at understrege de væsentligste elementer i Dales tænkning og er som sådan en hjælp for læseren. Det, der imidlertid gør bogen særlig interessant, er de mange perspektiver, som trækkes ud af Dales tænkning. Der er diskussioner om det pædagogiske indhold fra det overordnede plan omhandlende dannelse til det konkrete plan vedrørende eksempelvis evaluering og test.

Et væsentligt forhold, der trækkes frem flere steder i bogen, er forholdet mellem den elevaktive skole og den eftergivende skole, hvor sidstnævnte skal forstås som et billede på den skole, der til stadighed ses mange steder. Hvor for eksempel disciplin er nærmest fraværende i den eftergivende skole, argumenterer Dale for, at disciplin må forstås som en nødvendighed, der i den elevaktive skole præciserer grænserne for undervisning og indhold.

Forholdet mellem den eftergivende skole og den elevaktive skole synes også at være relevant i den aktuelle debat herhjemme. Men ifølge Dale er det misforstået at tro, at den såkaldte eftergivende skole bygger på reformpædagogiske tanker. I virkeligheden yder reformpædagogikken med især Dewey i spidsen mange bidrag til en elevaktiv skole, hvor lærerne ikke giver efter, så snart eleverne oplever modstand, men snarere involverer eleverne gennem en forståelsesorienteret tilgang. Det er netop udviklingen af den elevaktive skole, som Dale retter opmærksomheden imod, og frem for at stille sig ubetinget kritisk over for begreber som læring og kompetence hævder Dale, at disse snarere bør beskrives og belyses i sammenhæng med færdigheder og dannelse; ved at belyse sammenhængen mellem disse begreber kan man ifølge Dale skabe det rette grundlag for etablering af en elevaktiv skole.

Ligesom det gør sig gældende med begreber som dannelse og kompetence, stiller Dale sig også kritisk over for andre dikotomier. Eksempelvis hævder han, at det er meningsløst at skelne mellem praktiske og boglige fag, fordi alle fag indebærer mange elementer og bidrager til såvel intellektuel som etisk, praktisk og æstetisk kompetenceudvikling.

En sidste pointe, som synes aktuel i forhold til dansk skoletænkning og -politik, er Dales pointering af, at ethvert evaluerings- og testsystem må udformes, så det tjener den enkelte elevs videre læring og dannelse bedst muligt. Derfor hører sammenligninger og andre sorteringsmekanismer ikke hjemme i en evalueringskultur, men bør altså erstattes af et fokus på det, der er skolens opgave, nemlig at ruste eleverne til at tage vare på de samfundsopgaver, som er nødvendige.

Selvom Dales tænkning udspringer af og forbindes med norsk skoleudvikling og -politik, er den i høj grad relevant i en dansk kontekst. Med denne bog fremstilles mange indspark til den danske skoledebat og dansk uddannelsesforskning. Den grundige gennemgang af Dales tænkning må siges at fremstå klart og tydeligt, og skulle man få lyst til at dykke ned i enkeltelementer af Dales tænkning, hjælper bogens mange overskrifter og inddelinger fint på vej. Det kan på det varmeste anbefales at læse denne bog – hvad enten man befinder sig direkte i skolens praksisliv eller på afstand heraf.