Spændende og omfangsrigt værk, der introducerer en ny pædagogisk grundlagstænkning og teori med udgangspunkt i den integrative selvpsykologi i forhold til praksisfelter som skoleområdet, pædagogik, organisatorisk arbejde, ledelse med videre. Bogen afdækker, at der eksisterer spændende, voksende alternativer i forhold til den rationaliserende, testbaserede evidensideologi.

Bogens forskellige forfattere kommer fra Netværket for integrativ Vitaliseringspædagogik, Intervention og Dannelse (oprettet i 2008). Bogen består af 12 kapitler, der på forskellige måder forsøger at vise, hvordan teorifladen kan omsættes til udviklingen af praksis, og hvorledes denne dialektisk "slår tilbage" på de teoretiske konstruktioner. Disse spænder vidt - positiv anerkendelsestænkning, systemisk teori, zonen for nærmeste udvikling, social konstruktivisme/narratologi og så videre.

Bogen indledes med psykolog og professor Jan Tønnesvangs nøgleartikel: "Grundlag for en pædagogisk dannelsestænkning". Her når han rundt i de overordnede "rammeteorier" for netværkets "målrettethed": kvadrantsmodellen (Ken Wilber), vitaliseringsmodellen og modellen for kvalificerende selvbestemmelse. I gennemgang savner man en beskrivelse af det fælles teoretiske punkt: den integrative selvpsykologi - Kohut.  Dette indhøstes i nogen grad på side 257.

Det er en udfordrende redigering, hvor læseren bombarderes med spændende pædagogiske modeller og begreber som kvalificeret selvbestemmelse, rettethed, livsbaneudvikling, dannelsestænkning, vitaliseringsmodeller (psykologisk ilt) og systembetingelser.

Bogen er kapitelmæssigt opdelt i: "De teoretiske grundmodeller"; "Samtale, trivsel, integration og udvikling"; "Organisation, iltning og ledelse"; "Teori, praksis og sprogspil". Læsere, der ikke er skolet i "høj teori", vil måske komme lettest ind i bogen, hvis de starter med at bore sig ind i de to sidste kapitler, hvor skoledomænet behandles konstruktivt og bredt gennem spændende artikler som "Nyt liv i enhedsskolen", "Ledelse af skoleudvikling", "Elevkompetencer i døgninstitutionssammenhæng", "Døveblindepædagogisk arbejde" og "Kognitive livssamtaler".

Det er umuligt i en så kort anmeldelse at nå rundt i alle de pædagogiske hjørner, bogen udfolder. Den er ikke "let læsning", og det bliver spændende at se, om den formår at befrugte den pædagogiske debat. Pumpe ny ilt ind i det gamle væsens kolesteroltilstoppede årer - for at blive i bogens sprog. Men husk, at ilt faktisk er en giftig luftart, der får jern til at ruste og kroppen til at udvikle kræft!