Hvornår skal lærerne, alene og sammen, få tid til at læse, kritisk diskutere, lade sig inspirere, afprøve og vurdere ideerne i alt det materiale, der udkommer med afsæt i tidens evidensforskning med elevernes læring som omdrejningspunkt? Og hvordan skal skolerne få råd til at købe materialerne med de stadige nedskæringer?

For eksempel udgiver forlaget Dafolo aktuelt rigtig mange titler som med forskellige indfaldsvinkler giver bud på målstyret undervisning og synlig læring, læringsstrategier og taksonomier, feedback- og formative evalueringsteknikker.

En af titlerne er "Styrk læringen gennem feedback". Den er skrevet af blandt andre James Nottingham, som er direktør i Challenging Learning, oversat fra engelsk og lider af den skavank, at en del begrundelser og praksiseksempler tydeligt er hentet fra en anden undervisningstradition og et andet skolesystem end det danske. Noget forekommer elementært for en dansk undervisningstænkning, andet skyder ved siden af, fordi de danske skoler ikke er underlagt et eksternt kontrolsystem, som de engelske skoler er - og det er dyrt: 687,50 kroner.

Det forhindrer ikke, at der er gode tanker og ideer i materialet, som lærere i fællesskab kan arbejde med, i det omfang forberedelsestiden tillader det.

Hovedbudskabet er det efterhånden ganske velkendte og accepterede, at feedback kan være et af de mest effektive redskaber til at forbedre elevernes læring, hvis den gives på det rette tidspunkt og på en konstruktiv måde. Indrammet af opfordringen til at skabe en tillidsfuld feedbackkultur, hvor feedbacken flyder i alle retninger og på alle mulige måder, og overvejelser over eventuel karaktergivning formidler bogen begrundelser for og ideer til seks feedbacktrin fra mål for til elevernes færdiggørelse af en opgave. Trinnene skal vænne eleverne til, med afsæt i "første udkast", at foretage en systematisk selvvurdering og at udveksle feedback kammeraterne imellem. På grundlag heraf redigerer de deres første udkast, og efter feedback fra læreren færdiggør de deres bud på læringsmålets opfyldelse. Feedbacktrinnene skal give eleven stof til at forholde sig til de tre spørgsmål: Hvad forsøger jeg at opnå? Hvor store fremskridt har jeg gjort indtil nu? Hvad er det næste, jeg bør gøre?

Feedbacktrinnene undersøges bogen igennem i forhold til forskelligt fagligt indhold, til forskellige læringsmål, til forskellige opgavetyper, til forskellige aldersklasser. Forskellige taksonomier, typer af succeskriterier og "pointsystemer" præsenteres med henblik på at systematisere feedbacken, den enkelte elevs egen, elevgruppens og lærerens. De forskellige feedbacktrin og didaktiske pointer endevendes og gentages igen og igen, der samles op, gives overblik og formuleres "Næste skridt"-spørgsmål til lærerne.

Materialet er ikke vanskeligt at gå til, men det er ikke velegnet som læsestof for den enkelte lærer. Jeg tror, man som enkeltlærer let kan gå død i de mange eksempler, de mange gentagelser, opremsninger, modeller og skemaer. Anvendelsen af materialet kræver et samarbejdende lærerteam, som kan analysere, vurdere og prioritere de mange bud i forhold til teamets klasser og klassetrin, fagene, undervisningens aktuelle mål og faglige indhold.

Dialog mellem lærer og elev, mellem eleverne indbyrdes og mellem klassen og læreren og – siger jeg – mellem lærerne er forudsætningen for at udvikle et feedbackmiljø, som kan fremme elevernes læring. Det er ikke nyt, men kan vel ikke siges for tit.

Materialet har kun helt implicit afsæt i forskningsresultater, derimod er der bidrag af en lang række lærere, som stiller deres praksiserfaringer til rådighed. Nottingham refererer indimellem til pædagogiske tænkere og forskere, som når han citerer Dewey: ”Vi tænker kun, når vi har problemer”, eller til Hatties pointe, at den mest effektfulde feedback er den, der gives fra elev til lærer. Binet (1909) citeres for pointen, at eleverne skal lære at lære, før de får præsenteret de faglige opgaver, et synspunkt, som materialets forfatter(e) dog synes at forholde sig noget mere dialektisk til.

Med tid til at gennemarbejde materialet og til at overveje og afprøve dets anvendelighed i en dansk kontekst tror jeg, materialet kan vise sig inspirerende og kan bidrage til at fremme et godt feedbackmiljø.