At lede efter læring er en stor opgave. Måske netop derfor er bogen en ordentlig moppedreng bestående af 17 forskellige kapitler, der med hvert sit perspektiv analyserer skolepraksis af i dag – den reformerede skole. Forfatternes analyser baserer sig på dugfriske casestudier og interview med mere fra de danske folkeskoler.

Man kan nærmest fristes til at sige, at bogen skriver sig hele vejen rundt om skolen og dykker ned i de reformtiltag, der lige nu er ved at folde sig ud, hvilke konsekvenser det har for den skole, vi skaber, og ikke mindst for den læring, der foregår. Jagten på læring er sat ind.

Det er en bog skrevet af en række danske forskere og fagpersoner, alle med en akademisk baggrund og vinkel. Der bydes til med kendte som nye perspektiver og begreber. Fremhæves kan for eksempel Helene Falkenberg og Malou Juelskjærs kapitel om læringsledelsens parkourisering, hvor luppen sættes over den spatialiserede dimension af læringsledelse. Eller Rikke Pedersen og Ane Feilbergs kapitel om pædagogers rolle i den reformerede skole, og hvilke værdier og kvaliteter den skal farves af.

Med særlig elegance får nogle af de forskellige forfattere tilmed koblet sig på hinandens kapitler, hvilket er en klar fordel og styrke ved bogen.

Bogen er opdelt i fire dele: "Den synlige skole – når læring gøres til genstand for ledelse", "Den fortættede skole – at lede efter læring i skolens 'indre'”, "Den forslugne skole - ledelse for læring i skolens omverden" og "Den formidable skole – når læring gøres til genstand for styring".

Bogen bliver rammet ind af et kapitel af Viviane Robinson fra New Zealand om elevcentreret skoleledelse og et kapitel af Marsha Modeste og Carolyn Kelly fra USA, der introducerer et surveybaseret formativt evalueringsværktøj, Call, til distribuerede ledelsespraksisser i de amerikanske skoler. Begge er perspektiver, der kan reflekteres over i en dansk skoletænkning, hvis det kommer gennem et dansk kulturfilter. Om ikke andet er det stof til eftertanke, og især den elevcenterede ledelse er allerede ved at sætte sit aftryk på den danske ledelsespraksis.

Bogen henvender sig primært til ledere på efteruddannelse og ledelsesteam med kæmpe overskud til at dykke ned i akademisk faglitteratur. Desuden kunne bogen også have sin berettigelse på læreruddannelsen eller i lærerteam med trang til fordybelse på et mere teoretiske plan. Jeg er ikke i tvivl om, at flere af kapitlerne kunne danne grobund for mange interessante debatter og diskussioner rundtom på de danske folkeskoler og i forvaltningerne. Jeg vil derfor gerne anbefale bogen som et vigtigt bidrag til debatten og ikke mindst forståelsen af, hvad det er for en skole, vi er ved at skabe – og hvor og hvordan vi finder frem til læringen.