Motivationen vil være i top fra starten for de mange piger, der har fulgt med i tv-serien "Isas Stepz", men man kan ikke rigtigt forstå bogen, hvis man ikke har set tv-serien bag. Det er historien om Isa, der bor med sin far og bedstefar på en danseskole, og som aldrig rigtig har tænkt over, hvem hendes mor er. Det spørgsmål bliver pludselig vigtigt, når man selv er ved at udvikle sig til kvinde, og livet for alvor skal til at begynde. Tankerne dukker for alvor op, da Isa finder en bunke breve i kælderen og et billede af en ung kvinde med kikset hår, der meget vel kunne være hendes mor. Hvorfor er der aldrig nogen, der har fortalt hende om hendes mor?

Bogen er en brevroman, hvor den 14-årige Isa skriver til sin bedste-bedste veninde Ronja, der er flyttet langt væk. Her udfolder Isa alle sine tanker og følelser, som vil være genkendelige hos rigtig mange piger i præ-puberteten - de 9-14-årige. For det handler om, at de helt unge piger kan kigge beundrende på de 14-årige, der er begyndt på livet med drenge, fester, kærestesorger og livets store op- og nedture. De 14-årige har ikke tid til at læse den slags bøger. De har jo travlt med at udleve det og vil nok også hellere læse om dem, der har brugt manualen til kærestelivet et par gange mere end dem selv. Sådan er det jo.

Bogen er en meget kærlig måde at lære de unge piger om, hvordan man bliver lykkelig, og hvordan man har det med kærester og veninder. Der må meget gerne komme flere bøger af denne type.