Jerome Bruner døde i 2016. Han blev 100 år. Nu har Ole Løw skrevet en bog i mindet om "the grand old man". Det er blevet en glimrende bog med Bruners tænkning i centrum og med inspiration fra mange andre pædagogiske tænkere, døde og levende, og den fortjener stor udbredelse og mange læsere.

Let skrevet, men alligevel grundig. God formidling af svære tanker. Et sæt af nøglebegreber, enhver underviser kan bruge til at tænke videre i selv og sammen med kolleger. Ole Løws hovedbegreb er gensidighedens pædagogik, og det er et spændende begreb, der udspringer af ønsket om at skabe et dialogisk fællesskab som basis for undervisning og læring - et intersubjektivt rum. Et klasseværelse baseret på respektfuld deltagelse og alle deltageres grundlæggende ønske om at forstå de øvrige deltageres perspektiver på igangværende aktiviteter og undervisningsindhold.

Ole Løw skelner mellem tre undervisnings- og læringsformer: imitation, formidling og samarbejde/dialog, hvor den sidste naturligvis er den, Ole Løw har som mål. Det at skabe dette rum for dialog er imidlertid ikke nemt. Ole Løw, der her henviser til John Hattie, skriver, at det stadig er lærerne, der taler 89 procent af tiden, og så er der jo ikke meget tilbage til de 20 elever i 4.b. Holder dette tal også i danske skoler, burde det undersøges nøjere. Hvorfor taler lærere så meget, når de så gerne vil dialogen med eleverne? Hvad er det, der trykker?

At basere undervisnings- og læringssituationer på dialog og samarbejde mellem lærere og elever betyder, at der må skabes rum for deltagelse, og at lærere nøje må overveje, hvilke deltagelsesbetingelser der skal til, for at eleverne kan indgå meningsfuldt i undervisningen. Lærere skal skabe betingelser for "begribelighed", "håndterlighed" og "meningsfuldhed" set fra elevens perspektiv. Det er fine begreber, men også meget åbne for fortolkninger.

En central forestilling i bogen handler om sprog og sprogets betydning. Ole Løw henviser her til blandt andre filosoffen Wittgenstein, der citeres for at skrive følgende om betydningsdannelse: "Ethvert tegn synes dødt alene. Hvad giver det liv? I brugen lever det". Netop det at betydning vises og skabes igennem brug af begreber i praksis, er vigtigt her.

"Gensidighedens pædagogik" rummer mange gode og interessante begreber, men der er for få gode eksempler fra praksis. Begribelighed, håndterlighed og meningsfuldhed - hvordan viser det sig mon i den daglige undervisning? Hvad er det, lærere skal kigge og lytte efter?

Som Jerome Bruner skrev: "Ethvert valg af pædagogisk praksis indebærer en opfattelse af den lærende … Pædagogik er aldrig uskyldig. Den er et medium, som bærer sit eget budskab i sig".