Anmeldelse

FAQ om kreativitet

Hvad er spørgsmålet?

Det er en lise at læse en fagbog om pædagogik, når forfatteren skriver på den overbevisning, at lærere og pædagoger er reflekterende professionsudøvere. Professor Lene Tanggaard er en sådan forfatter.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hans Reitzels Forlag har introduceret en ny fagbogsserie om spørgsmål, der er de mest diskuterede i den pædagogiske debat lige nu; "FAQ" kalder de serien, som er redigeret af lektor Thomas Szulevicz og professor Lene Tanggaard, begge fra Aalborg Universitets Institut for Kommunikation. Han har skrevet første bind om temaet uro, mens hun nu beriger os med det næste om kreativitet.

Fakta:

Titel: FAQ om kreativitet

Forfatter: Lene Tanggaard

Pris: 225

Sider: 180

Serie: FAQ

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Bøgerne kan læses fortløbende, men også anvendes til opslag; de er altså at opfatte som faghåndbøger. Dette understreges af den indbydende fysiske fremtræden, hvor såvel format som føjelighed gør den håndvenlig og lænestolslæsningsegnet, helt i pagt med de pædagoger og lærere, der har hang til at reflektere over deres arbejde både ved møder og under mere afslappede former.

Lene Tanggaard åbner for overvejelser over begrebet kreativitet ved at spørge sig selv: "Hvis kreativitet er svaret - hvad er så spørgsmålet?" Tænk, hvis alle folkeskolereformens nøglebegreber havde været udsat for en sådan tilgang! Spørgsmålet belyses bogen igennem ved at trække på både forskning, praksis og de stridspunkter, som præger debatten. For vel indgår begrebet kreativitet såvel som andre nøglebegreber i kampen om, hvilket fundament pædagogikken skal bygges på, men hvis man drømmer om enkle anvisninger og simple svar, så bliver man skuffet. Lene Tanggaard indfører læseren i problemstillinger og diskuterer forskellige aspekter, men har som et rodfæstet udgangspunkt, at man ikke kan forenkle og instrumentalisere sig igennem de valg, de lødige professionsudøvere må træffe i de komplekse og kontekstfølsomme situationer, som undervisning og læring foregår i.

Gennemgangen af de spørgsmål, som Lene Tanggaard har mødt i sin forskning og gennem sine mange møder med undervisere, falder i tre hovedafsnit: I det første afklares begrebet kreativitet og beslægtede begreber som innovation og opfindsomhed. I det andet vurderes kreativitet i relation til undervisning og læringsmiljøer. Og i det tredje pejles, hvordan man kan tilrettelægge og evaluere kreativitet i forbindelse med undervisning og læring.

Kreativitet er for alvor kommet på dagsordenen siden midten af forrige århundrede og frem til nu. I bogen præsenteres to retninger: Den funktionelle, også kaldet samfundsnyttige, hvor eleven skal lære at tilegne sig og anvende færdigheder, der kan tjene et innovativt arbejdsmarked, og så den humanistiske og "unyttige", hvor eleverne udvikler og træner den empati, der er basal i et demokratisk samfund, der bygger på borgernes evne til at sætte sig i andres sted.

Lene Tanggaard har øje for, at skolens opgave er at levere undervisning og skabe læringsmiljøer, der kan give eleverne både noget at leve for og noget at leve af. Men hun stiller sig skeptisk over for den tendens til instrumentalisering, der er på vej til at dominere.

Dette indebærer så langtfra, at hun er kreaflipper, eller hvad man nu kalder det. Tværtom gør hun op med en række af de almindeligste dogmer om kreative læringsmiljøer. Således pointerer hun, at kreative løsninger indebærer brug af såvel divergent som konvergent tænkning, at kreative processer kræver omhyggelig planlægning og stimulering akkurat som andre forløb, og at kreativitet ikke er forbeholdt de humanistiske og praktisk-musiske fag, men er et aspekt af undervisningen i og læringsmiljøerne omkring alle fag.

I bogens første 21 kapitler er der fine opspil til overvejelser omkring en gedigen opbygning af kreativ undervisning med og skabelse af et kontekst- og situationsbestemt læringsmiljø.

Det 22. kapitel består dels af en kort opsamling, dels af en problematisering af den ensidige dyrkelse af udvikling af nyskabelser. Troen på, at teknologien kan løse alle vores udfordringer, har vist sig at have den bagside, at vi også udvikler ubalancer og skadefølger. Lene Tanggaard stiller spørgsmålet om, hvorvidt vi fortsat skal satse på enerens individualistiske udfoldelse eller dyrke andre og mere pluralistiske kreativitetsformer, som er forbundet med visdom, fornuft og bæredygtighed. Ja, hun videregiver en idé om at gøre op med den moderne tankefigur om evig forandring og forbinde kreativitet med genskabelse af det bæredygtige, det stabile og det traditionelle.

Mens vi tygger på den udgang på en bog med berigende og nuancerede svar på ofte stillede spørgsmål (som i bedste At Tænke Sig-ordblindestil er forkortet FAQ) om kreativitet, kan vi glæde os over, at dansk pædagogisk forskning kan byde på andet og mere end evidensrytteri, nemlig på en tro på den reflekterende professionsudøver.