Anmeldelse
Himmelby
Himmelby
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mindebøger er ikke et ukendt begreb inden for sorgterapien, og der findes flere forskellige af slagsen. Alligevel er denne bog lidt anderledes og må bydes velkommen i rækken, idet der her er en kort indføring til den voksne. Det betyder, at samtalen med barnet kan blive målrettet sideopslagets specifikke emne.
Fakta:
Titel: Himmelby
Forfatter: Lene Østergaard
ISBN: 9788791191886
Pris: 42 kroner
Sider: 198 sider
Type: Bog
Forlag: Forlaget Alfa
At skrive mindebog med et barn, der har mistet, er en intens oplevelse, der kræver stor empatisk indføling med barnet. Men opgaven er til gengæld en kilde til nærvær og fortrolighed med barnet. Ofte kan et mindre barn kun kapere kort tid om emnet, og kunsten for den voksne er så at fornemme, hvornår det er tid til andre aktiviteter.
Bogen slår til lyd for enkelthed, personlig indlevelse og åbenhed om emnet død og sorg. Gennem arbejdet med en mindebog kan barnet samtidig arbejde med sin egen livshistorie og sit eget forhold til den afdøde, hvilket er en vigtig måde at bearbejde sorg på.
Bogen henvender sig børn mellem fem og ti år. Der er god plads til det individuelle skriftlige arbejde, fine oplæg til minderne og søde illustrationer. Mindebogen kan anbefales som gave til børn, der har mistet, og til den voksne, der skal hjælpe med udformningen.