Er det godt først at tabe syv kroner og derefter vinde fem? Eksemplet er hentet fra et afsnit i bogen, der handler om, hvordan man i matematikundervisningen kan tage udgangspunkt i kognitionsvidenskabens teorier om indlæring. I dette afsnit, som i resten af bogen, opfordres der til at reflektere over, hvad det er, vi som lærere går rundt og gør, og hvad den reelle effekt er.

Forfatterne opfordrer for eksempel til, at man anskuer matematik, som man anskuer læsning. De fleste lærere ved, at succeskriteriet for gode læsekompetencer er både gode afkodningsegenskaber og en god læseforståelse. Med udgangspunkt i hjerneforskning foreslår forfatterne, at matematiktilegnelse ligeledes kan ses som bestående af en automatiseringsdel som evnen til at afkode og anvende regneregler og formler samt en del, der omhandler selve begrebsdannelsen – at forstå matematikken. I bogen henvises der til principper og til matematikprogrammet "Jump Math", der har vist sig at gøre en positiv forskel i flere lande, ikke kun i forhold til resultater, men også i glæden ved matematikfaget.

Tanken med bogen er ikke kun at fodre undervisere med konkrete eksempler fra hjerneforskning, som kan overføres direkte til praksis, men i høj grad at skabe refleksion over egen og fælles undervisning. I bogen introduceres eksempelvis de højest prioriterede færdigheder i grundskolen i dag,”the big five”, som værende analysefærdigheder, metakognitive færdigheder, kommunikative færdigheder, færdigheder i at håndtere informationer og begrebslig færdighed. Dette er en stor mundfuld for de fleste elever. Men hvilke mål sætter vi for de elever, som har vanskeligt ved netop disse færdigheder, og hvilke metoder anvender vi? – Se, det var en refleksion, som blev skabt hos denne læser.

Selvom bogen også er tiltænkt forældre, vil den nok i højere grad være interessant for praktikere og planlæggere (gerne skoleledere), der arbejder med børn, unge og læring.