Det er netop, hvad denne artikelsamling er et forsøg på; at genskabe og forny vores forestillinger om laboratorier og eksperimenter. Bogens læsere er ikke primært undervisere i folkeskolen eller på læreruddannelserne. Skoleledere og konsulenter vil måske også finde bogen interessant. Enkelte af bogens kapitler har almen interesse, og det er da værd at tænke på, at der for eksempel på det gamle Skårup Seminarium faktisk var en form for laboratorium for læring, nemlig et undervisningslokale, hvor lærere underviste elever, mens de lærerstuderende observerede undervisningen gennem en glasrude fra et tilstødende lokale. Måske kan hele forståelsen af praktik i læreruddannelsen forstås som et laboratorium for lærerstuderendes læring og eksperimenter?

Bogen indledes med en grundig beskrivelse af de to begreber, der holder bogen sammen. Hvad har de to grundlæggende begreber betydet tidligere, og hvilke betydninger kan der aktuelt lægges i forestillingerne om, hvad laboratorier og eksperimenter er? Bogens første definition lyder sådan: "Laboratorier er stedet, og eksperimenter er processen". Denne grundlæggende bestemmelse er så den, som alle øvrige kapitler åbner op, fordyber og videreudvikler på. Særlig interessant for lærere er den korte omtale af Emdrupborg Forsøgsskole og Danmarks Lærerhøjskole og tankerne om statslige forsøgsskoler, der ved deres eksperimenterende praksis skulle virke som laboratorier for landets grundskoler gennem deltagelse i forskningsarbejder både om undervisningsmetoder og fagligt indhold med efterfølgende "nyttiggørelse i skolernes dagligdag". En spændende tanke - og en måde at tænke skoleudvikling på, som fik sit endeligt med lukningen af Statens Pædagogiske Forsøgscenter i Rødovre for ikke så mange år siden.

Spændende er det også at læse, hvordan der arbejdes med laboratorie- og eksperimenttankegangen, når det gælder om forandrings- og fornyelsesprocesser på arbejdsmarkedet og mere specifikt på enkelte arbejdspladser. Måske skulle hele den pågående reform af både skolen og lærernes arbejdsmarked have været forberedt i en laboratoriesammenhæng og været gennemført på baggrund af kontrollerede eksperimenter? "Læringslaboratorier og -eksperimenter" består af 11 selvstændige kapitler, der indholdsmæssigt spænder bredt, for eksempel social innovation, ledelsespraksis og uddannelse af sygeplejersker. I denne anmelders blik er der ud over indledningen to artikler, der særligt kan have interesse for folkeskole- og læreruddannelsesområdet. Steen Høyrup skriver om udvikling af organisationer og arbejdspladser. Han arbejder med en grundlæggende psykologisk tilgang og "jager" - eller forsøger at beskrive - "det optimale læringsrum".

Mange lærere vil sandsynligvis genkende begreber som adaptive og transformative læreprocesser i Steen Høyrups tekst. Kilderne, der refereres til, er velkendte Edgar Schein og Kurt Lewin. Det er fint, og det er grundigt. Særligt Kurt Lewin og omtalen af hans forestillinger om laboratoriet som grundlæggende element i forskning og udvikling er grundigt beskrevet. Det er spændende læsning. Steen Høyrups artikel og den viden, der præsenteres, kunne være et godt sted at begynde, når så omfattende forandringer som de, der kommer nu i folkeskolen, gennemføres. Folkeskolen som laboratorium fyldt med eksperimenterende lærere?

Ib Ravn arbejder med social innovation og skriver ud fra en position, han betegner som udviklingsorienteret forskningsmetodologi. Det lyder svært, men det er artiklen ikke. Ib Ravn definerer læringslaboratorier som "afsondrede og trygge rum, hvor de måske 30 eller 300 involverede praktikere lærer de nye måder at agere på, som ifølge forskernes hypotese vil bidrage til at kvalificere og forbedre feltets praksis". I min optik trænger den løbende debat og de mange skriverier om begrebet inklusion tydeligt frem. Hvor mange lærere er blevet inviteret med til aktiviteter i læringslaboratorier for at øve sig i inklusion - for at lære og øve sig på relevante måder at agere på i praksis understøttet af forskeres viden? Ib Ravn skriver på baggrund af et forskningsprojekt Vida (vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud), hvilket giver mulighed for at skrive om gode eksempler. Perspektivet er ledelse og facilitering af udviklingsprocesser. Hans begreber er spændende og perspektivskabende for læseren, for eksempel "udfordringsmødet"!

Det kunne naturligvis have været spændende med artikler om folkeskolens eksisterende laboratorier, for eksempel fysik/kemi-lokalet, biologilokalet, hjemkundskabslokalet og det for længst glemte sproglaboratorium, men de findes ikke i denne bog, og det er ærgerligt.