Der foregår i disse år en voldsom kamp om, hvordan vi i det modernes samfund skal forstå hele uddannelsessystemets betydning. Skal uddannelse handle om at skabe konkurrencestatsmennesker eller om at skabe dannede mennesker? Og hvilke forskelle ville det skabe, hvis uddannelse alene gjorde det ene eller det andet?

Denne kamp handler også om folkeskolen. Læsere af bladet Folkeskolen vil måske huske en udmærket artikelserie, hvor der over flere numre var artikler for og imod. Interview med mænd i deres bedste alder, der på bedste vis forsøgte at give udtryk for deres standpunkt og valg af side. Denne pamflets forfatter var ikke repræsenteret dengang, men er ellers en ivrig deltager i den standende kamp, og han lader sig nu repræsentere ved at udgive en pamflet om dannelse - en omskrevet artikel fra tidsskriftet "Social Kritik". Pamflettens formål er at beskrive og diskutere forestillingerne om dannelse i en samfundskritisk ramme for derved at revitalisere begrebet.

At revitalisere et begreb kan vel bedst forstås som en bestræbelse på at skabe eller genskabe liv - altså at skabe handlekraft hos dem, der mener, at begrebet er menings- og livgivende og er værd at kæmpe for. Også som praksis i uddannelser som for eksempel folkeskolen. Det lykkes ikke - mener i hvert fald denne anmelder. Indholdet i pamfletten lider nemlig af en særlig besynderlighed, pamfletten ligesom lukker sig om sig selv. Eller med andre ord kan pamfletten bedst forstås af dem, der i forvejen er dybt inde i, hvad begrebet betyder, og hvordan begrebet tidligere er beskrevet og diskuteret.

"Dannelse" består af 15 små kapitler med titler som: "Anslag om dannethed og dannelse", "Den livslange anden fødsel - Om dannelsens antropologiske forudsætninger" og "At antænde sproget igen og igen". De valgte kapiteloverskrifter kan måske give en fornemmelse for en særlig udfordring for læseren: Sproget! Det er tungt, og det er særligt! De korte kapitler skaber en form for ophobning af begreber og personer, Steen Nepper Larsen mener er vigtige. For læsere uden særlige forkundskaber kan det hurtigt komme til at virke ikke overfladisk, men måske demotiverende. Hvad skal man som læser med så mange navne på personer, som alligevel forlades efter et enkelt citat og en fortolkning?

For en pamflet, der vil revitalisere et væsentligt begreb, virker det mærkeligt, at det afsluttende klimaks på den allersidste side er et citat fra Socialdemokratiets partikongres i 1931, hvor der stadigvæk taltes "et værdigt dansk med en egen fylde og skøn klang". Således hed det, at skolen skal give mulighed for "at udvikle Børnenes selvstændige Tænkning og Virkelyst, samt deres Samfundsfølelse". Et citat, som forfatteren giver sin fulde opslutning til! Her kunne pamfletten have startet og ikke sluttet. Hvad betyder de ord i dag, og hvordan gives de liv i en skole, hvor de sammen med de øvrige ord i forfatterens afslutning, nysgerrighed, åbenhed og fælles lydhørhed, er en del af det, kampen handler om.