Ordene positiv psykologi kan vække sund skepsis blandt lærere, ikke mindst når det præsenteres som i denne bogs indledning: 

”Vi kan med positiv psykologi og styrkerne udfolde elevens resurser og give alle mulighed for at opnå en tilstand med en høj positivitetskvotient, der sætter dem i stand til at møde opgaver og udfordringer med et stort beredskab og styrkeniveau. Det bliver en del af børnenes personlighed at bære dette højere psykiske kondital i enhver sammenhæng”. Citatet lover meget og er næsten for godt til at være sandt. Mest af alt ligner det en tekst til et salgsfremstød. Det er forfatterne naturligvis klar over, og det er vel blandt andet derfor, der længere fremme i bogen står følgende:

”Nogen bliver skeptiske, når de hører ordene 'positiv psykologi', måske fordi de tror, at 'positiv' betyder, at alt, hvad der har med kritisk sans, fejltagelser, problemer, vrede, frustration at gøre, bliver tabu og forbudt område. Sådan forholder det sig ikke. Positiv psykologi handler ikke om, at man i alle situationer og sammenhænge skal tænke positivt. Ingen skal tyranniseres af positivitet og presses til at have en positiv attitude, der dækker over noget overfladisk eller utroværdigt” (side 37).

Den positive psykologi er udtryk for ønsket om en ændring i psykologien, hvor den fra primært at beskæftige sig med behandling af mennesker med problemer fokuserer på menneskets resurser og muligheder. Psykologiens traditionelle felt bliver her udvidet til områder som filosofi og moral af betydning for forestillinger om lykke og ”det gode liv”. En af hovedmændene bag den psykologiske vending, Martin Seligman, vælger inspireret af Aristoteles kernedyder. Disse kernedyder er visdom og viden, mod, medmenneskelighed, retfærdighed, selvbeherskelse og transcendens. Disse dyder bliver derefter udgangspunkt for en bestemmelse og karakteristik af 24 styrker, som mennesket har, og som mennesket kan blive bevidst om og udvikle. For eksempel er dyderne visdom og viden forbundet med styrker som nysgerrighed, videbegærlighed, åbenhed, kreativitet, social intelligens og perspektiv. Styrken åbenhed bliver herefter karakteriseret på følgende måde:

Åbenhed er blandt andet at bruge sin dømmekraft, hvor man gennemgår oplysninger objektivt og rationelt, at fokusere på vigtigheden af at støtte sig til solide beviser, inden man træffer beslutninger, og at gennemtænke, overveje og undersøge en sag fra flere sider.

Alle 24 styrker bliver karakteriseret på lignende vis, og der bliver givet en række forslag til, hvordan eleverne i undervisningen kan arbejde med at udvikle både deres hovedstyrkeområder og andre styrkeområder, som er mere fremmede for dem. Som eksempel på styrketræning i forbindelse med styrken åbenhed foreslår forfatterne at lade eleverne få kendskab til forskellige kulturer, belyse en sag fra flere sider og lade eleverne debattere, at lade eleverne indgå i forskellige gruppesammenhænge og lade dem komme med bud på, hvordan de kan være fordomsfrie i samarbejdet, og at arbejde med konflikthåndtering.

Bogens målgruppe er først og fremmest lærere. Den er et godt forsøg på at forbinde mål og teori med praksisforslag. Ud over forslag til arbejde med styrkerne i undervisningen behandles den positive psykologis muligheder i teamsamarbejde og i samarbejdet mellem skole og hjem. En væsentlig grund til min anbefaling af bogen er, at den i forbindelse med undervisningsdifferentiering, elevplaner, forældresamtaler med videre kan vise et eksempel på, at man sætter ord på mange mål og begreber, som det kan være svært at operationalisere og sætte ord på i pædagogiske samtaler.

Fremstillingen bærer tydeligt præg af forfatternes skoleerfaringer både som lærere og som konsulenter med mere. Bogen bør – trods eventuel skepsis over for positiv psykologi - inddrages i mange læreres pædagogiske værktøjskasse. Der er masser af konkrete forestillinger og øvelser om den positive psykologi i praksis.