Anmeldelse

Når de voksne er nysgerrige

Et liv, vi ikke sidenhen fortryder

Pendulet svinger bestandigt, længe har den gode tone været evidensbaseret undervisning, fagfaglighed og test, men gør ordet dannelse comeback? Hvis de spæde tegn på fritænkningens genkomst viser sig at indvarsle en ny æra, kunne udgivelsen af "Når de voksne er nysgerrige" ikke være bedre timet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Når de voksne er nysgerrige" er henvendt til voksne, der har med børn at gøre, det være sig forældre, bedsteforældre eller skolefolk. Forfatteren Michael Højlund Larsen har tidligere skrevet bøger om praktisk filosofi, men hvor vinklen i tidligere udgivelser har været akademisk og rettet mod studier og overvejelse, er "Når de voksne er nysgerrige" fuldstændig praksisorienteret. Letlæst uden at give køb på fagligheden, layoutet med billeder og understøttende grafisk materiale – og sidst, men ikke mindst, anvendelig som en grønspættebog.

Fakta:

Titel: Når de voksne er nysgerrige

Forfatter: Michael Højlund Larsen

Pris: 225

Sider: 144

Forlag: Forlaget Højlund

Der er masser af gode råd, spørgsmål til umiddelbar anvendelse og overvejelser om tunge emner som identitet, død, kærlighed og æstetik, alt i pixiformat. Sandheden om filosofi er jo (blandet andet), at man aldrig bliver færdig, og at spørgsmålene er eviggrønne. Derfor er det på sin vis næsten en større kunst at koge ned og skrive om store ting med få ord, end det er at forfatte ti digre bind om meningen med livet.

Når man filosoferer, vil man ofte opdage, at man, efter at være startet med et overordnet spørgsmål og så have arbejdet sig hele vejen til Adam og Eva og tilbage igen, ender tilbage ved udgangspunktet – måske med en enkelt sætning, der er lige så åben som livet selv. Og så må man jo starte forfra. Med andre ord, så er den filosofiske søgen evig og udgør i sig selv svaret sammen med de erfaringer, man gør sig undervejs. Bogens formidling er i god harmoni med dette, idet man bliver godt og afmålt undervist i de enkelte emner, så man har noget at gå ud fra, men mest af alt bliver man udrustet til at undre sig og snakke sammen.

Selvom bogen er lige til at gå til, er man ikke i tvivl om det store fundament af viden og praktisk erfaring, den hviler på. Der er ikke megen filosofisk namedropping, men et fint krydderi af velvalgte citater og referencer til både nye og klassiske tænkere (og Lars Lilholt) og en forbilledlig litteraturliste. Jeg er i øvrigt meget begejstret for, at forfatteren vælger at nævne sin metodes begrænsninger flere steder – det er al ære værd.

Man advares ligeledes om visse emners følsomhed og risikoen for at blive opfattet som belastende af sine elever, hvis man insisterer på at gøre alting til en filosofisk studiekreds. Der skal være frihed og flow i samværet med børn – sådan opnår man de gode samtaler, ikke ved at gennemgå en række spørgsmål slavisk.

"Når de voksne er nysgerrige" er ikke skrevet til professionelle per se, men til alle voksne, der har med børn at gøre. Når jeg omtaler den her, er det, fordi en folkeskoles medarbejderstab i 2016 udgøres af en bred vifte af voksne med vidt forskellige forudsætninger. Der kan være mange styrker i denne mangfoldighed, og der er mange måder at være en værdiskabende voksen for børn på (det største pædagogiske naturtalent, jeg har mødt, var pedel på en landsbyskole), men der er ikke i så høj grad en fælles professionel referenceramme, som der var, da alle skolefolk havde samme seminariebaggrund. Denne bog vil være et godt værktøj til at skabe en fælles tilgang til samtalen med eleverne, og alle vil blive klogere på livets store spørgsmål ved at læse den.

Et citat har fra første læsning begejstret mig og forklarer meget præcist, hvorfor jeg personligt har taget bogen til mig både som fagperson og som far: ”Hverdagens filosofiske samtaler er en del af den praktiske filosofi, hvor målet er at blive god til at leve et liv, som vi ikke senere fortryder”.