Anmeldelse

Vurdering for læring

En god forstyrrelse

Læreren har hovedrollen, når der skal udvikles vurderingselementer i undervisningen. Og bogen her er både letlæst og velargumenteret på trods af en tendens til gentagelser.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

 

Fakta:

Titel: Vurdering for læring

ISBN: 9788772817392

Pris: 198

Sider: 46

Serie: Det ved vi om

Forlag: Dafolo

Hæftet indgår i serien ”Det ved vi om …”, hvis ambition det er at skrive målrettet, forskningsbaseret og kortfattet om et tema i undervisningssammenhæng, her vurdering som element i læreprocessen.

Det er lykkedes rigtig godt. Sproget er letlæst, og indholdet fremstår veldisponeret. Titlen ”Vurdering for læring” udgør både den røde tråd og forfatternes statement i forhold til det pædagogiske fundament: vurderingsaktiviteter kan ikke stå alene, de indgår i den didaktiske helhed, gennem lærerens overvejelser vedrørende mål, indhold, elevforudsætninger og -potentiale, opgave og metode.

Lærerens mulige valg af vurderingsformer og -aktiviteter foldes ud gennem flere perspektiver: et kort rids over vurderingsparadigmerne historisk set fører over i et spørgsmål, som er meget interessant i lyset af den aktuelle skolereform: Udvikling af skolens vurderingskultur. En kommende større selvbestemmelse vedrørende vurdering giver mulighed for at bruge vurdering meget mere proaktivt undervejs i undervisningen og ikke kun som en ”efteraktivitet”, som en summativ vurdering i en mål-/middeltænkning. 

Hæftets grundtone er, at vurdering skal ske med elevernes læring for øje. Derfor fremdrages en række præmisser for elevernes læring med vurdering som en samlebetegnelse for en række forskellige læringsstimulerende aktiviteter. De grundlæggende vurderingsspørgsmål kalder på lærerens bevidste valg: Hensigten med vurderingen, hvad skal vurderes, hvornår og hvordan skal det ske - og ikke mindst: hvem skal vurdere?

Disse begreber foldes ud i hæftets anden del: Vurderingsværktøjer og tilgange til vurdering, hvor eksempler giver læseren billeder på vurderingsaktiviteter. Kendte begreber som elevinvolvering, elevsamtaler, prøver og test får pædagogisk ilt, her kan fremhæves afsnittet om elevsamtaler, som eksemplificerer, hvordan lærerens egen forberedelse til samtalerne giver kvaliteten.

Hæftets tredje del ”Vurderingens konsekvenser for undervisning og læring” er en tour de force igennem klasseledelses- og relationstematikker med vurderingstemaet som fællesnævner. De kunne med fordel være skrevet sammen med værktøjerne og tilgangene fra anden del, jeg oplevede gentagelser og tendens til tomgang.

Læreren har hovedrollen som den ansvarlige, der foretager de rigtige pædagogiske og didaktiske valg for elevernes læring. Forfatterne understreger dette perspektiv med et afsluttende afsnit om lærerens magt ved vurdering. Det er rene ord for pengene, og budskabet er vigtigt. Jeg tror, at hæftets argumenter er en god forstyrrelse hos alle lærere, som ønsker et hurtigt, men kvalificeret bud på vurderingselementer i undervisningen. Også i indskolingen, hvor skolens vurderingskultur jo starter.