Vi har alle – og det gælder altså alle undervisere – en ubevidst eller implicit forestilling om, hvad for eksempel intelligens er, hvor den kommer fra, og hvordan den udvikles. Det er denne implicitte forestilling, Carol Dweck betegner med de to begreber fikseret og dynamisk mindset. Alene ideen om, at vi alle, hver gang vi er sammen med elever, opfatter dem gennem en personlig optik: “Jeg ved, at du ikke kan finde ud af det” eller “ Jeg ved, at du ikke kan finde ud af det endnu, men vil du gøre endnu et forsøg?”. De konsekvenser, den ene eller den anden opfattelse vil få for den fortsatte relation, bør betyde, at denne bog får mange læsere, og at bogen vil afstedkomme mange gode diskussioner mellem kolleger.

Det, der gør bogen særlig interessant, er, at forfatterne åbent erkender, at forskning viser, at det ikke (endnu) har haft synderlig effekt, at lærere forsøger at implementere forskningen om mindset i deres undervisningspraksis. Vejen fra forskning til praksis er lang og der sker noget undervejs. Men hvad? Det er det, bogen handler om.

Grundlæggende er forskning kompliceret og skal oversættes til noget, der er håndterbart i en undervisningspraksis, der også er kompliceret, men af andre grunde end det, der gør forskning kompliceret. I denne oversættelsesproces spiller uddannere, for eksempel på læreruddannelser, på videreuddannelser i og private konsulentfirmaer, en stor rolle, og nogle gange gøres det komplicerede for enkelt. Der er brug for succes. Der skal tjenes penge ind på kurser. Uddannelse er blevet markedsgjort. Og markedet “kræver” succes. Derfor sker der nogle gange det, at komplicerede forskningsresultater fyldt med “måske'er” og forbehold bliver gjort for nemt.

Det forsøger de to forfattere at forhindre, når det gælder Carol Dwecks forskningsresultater. Og de gør det godt. Nøglen til at forstå Carol Dwecks forskning ligger i forståelsen af nogle få begreber. Lærere kan opfordre elever til at arbejde for at opnå personlig læring eller blot for at præstere et resultat, men hvad er forskellen? Den er afgørende, mener Dweck. Lærere skal arbejde for at skabe udfordrende situationer for deres elever - ikke overkommelige situationer. Elever skal svare forkert en gang imellem!  

Denne bogs budskab er vigtigt, for den forsøger at rykke ved vores forestillinger om intelligens, men det er den jo ikke den første bog, der gør. For ti år siden var der formodentlig ikke en studerende på læreruddannelsen, der ikke blev præsenteret for Howard Gardners teori om de mange intelligenser. Gardners forskning blev i praksis mange gange forsimplet til noget med “kropskloge børn” og blev nogle steder sammenblandet med forestillinger om læringsstile, selv om det var noget helt andet. I dag er Gardner glemt. Det blev for simpelt. Det er vigtigt at holde det komplicerede kompliceret.

Lærere må leve med, at det i dag – i denne lektion – kun lykkedes med sikkerhed at arbejde med en elevs mindset i forhold til den præsenterede faglige udfordring. De 23 andre elevers mindset, det må der arbejdes med i morgen!

En væsentlig del af denne bog er dens opbygning. Der tales hele tiden med læseren. Der stilles spørgsmål, der opfordrer læseren til at tænke over udfordringer, til at tale med kolleger om udvalgte problemstillinger. Det er en god ide, men det er svært at vide, hvordan det virker i praksis. Udfordringer er der nok af i bogen, der indimellem kan være svær at læse og forstå.