Anmeldelse
Adfærd, Kontakt og Trivsel - hvordan? 0.-1. årgang og 3. årgang
Adfærd, Kontakt og Trivsel - hvordan? 0.-1. årgang og 3. årgang
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Som lærere er vi de faglige eksperter i undervisning og trivsel. Vi ved, hvad det vil sige at være inkluderende og at anerkende hinanden for vore forskelligheder. Men det er ikke så let, som vore overordnede og politikerne gerne vil have det til at lyde.
Fakta:
Titel: Adfærd, Kontakt og Trivsel - hvordan? 0.-1. årgang og 3. årgang
Forfatter: Jette Vibeche Madsen, Kurt Andersen
Type: Bog med cd
Forlag: Dafolo
Som AKT-lærer og AKT-vejleder (adfærd, kontakt, trivsel) mangler vi ofte redskaber til det daglige arbejde med særligt udfordrende elever. Vi skal have ekstra tid og ro til at tilrettelægge undervisningens indhold. Derfor blev jeg også rigtig glad, da jeg fik tilsendt to helt nye kopi- og arbejdsmapper med forebyggende forløb, som har til formål at være trivselsfremmende med fokus på de positive relationer i klassen. Den ene mappe henvender sig til indskolingen, mens den anden er henvendt til undervisningen i 3. klasse. Mapperne er en stor hjælp og en inspirationskilde for alle, der beskæftiger sig med AKT.
Selv om det er de negative historier, der fylder meget i dagspressen, skal vi huske hinanden på, at det er de positive relationer i klassen, det udviklingsstøttende samspil i klassen, forældreinddragelse og videreudvikling af samarbejdsformer mellem skolens vejleder og klasseteamet, der gør den gode skole. Med det for øje kan meget af det daglige slid mindskes i forhold til udvikling af elevernes personlige, sociale og emotionelle kompetencer. Materialet er en håndsrækning, der hjælper læreren på en konkret måde. Det kan også bruges som vikarmateriale, fordi det er så nemt at gå til.