Anmeldelse
Er du gal og sur? Så' det mægling, der du'r
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er dejligt at se, at det faktisk godt kan lade sig gøre at bekæmpe mobning i skolen ved hjælp af konfliktmægling. Og desuden viser nærværende dvd fem gode eksempler på, hvordan børn kan hjælpe andre børn til at få løst op for de konflikter, der opstår, hvor mennesker mødes, og filmen viser også, at det kan lade sig gøre at lære børn, at konflikter er noget, der skal tages op og gøres noget ved, når de opstår, og mens det stadig "kun" drejer sig om surhed og uenighed.
Fakta:
Titel: Er du gal og sur? Så' det mægling, der du'r
Pris: Gratis
Type: Dvd
Forlag: Københavns Kommune
Første gang jeg så eksemplerne på børnenes måde at agere på som konfliktmæglere, tænkte jeg, at det her ligner for meget skuespil eller imitation. Men ved nærmere eftertanke kan jeg godt se, at man er nødt til at lære at bruge nogle faste termer og vendinger for at lære sig selv og andre, hvordan man kan og skal agere i et sådant arrangeret møde mellem uenige parter. Når man har prøvet at være igennem sådan en konfliktmæglersamtale, så har man også lært formen. Og hvis konflikten er blevet løst rigtigt og ikke kun proforma for at gøre mægleren eller lærerne glade, så har eleverne også lært at se, hvornår konflikter eventuelt opstår, og måske også hvad de skal gøre, for at de ikke opstår.
Selvfølgelig kan dvd'en ikke stå alene, men den kan bruges som illustrativt eksempel for læreren, når der skal tales om konflikter i klassen, og når der skal "uddannes" nye mæglere. Tommelfingeren op for et godt initiativ!