Anmeldelse

At få vidunderlige ideer

At få vidunderlige ideer

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At medvirke til, at elever får mulighed for at få vidunderlige ideer, er vel noget, mange lærere gerne vil kunne sige om egen undervisning. Derfor er det også med store forventninger, at bogen åbnes, og læsningen påbegyndes.

Fakta:

Titel: At få vidunderlige ideer

Forfatter: Eleanor Duckworth

Pris: 249 kroner

Sider: 219 sider

Type: Bog

Forlag: Forlaget Klim

Desværre indfrier bogen ikke helt den prangende titel. Det er på mange måder bare endnu en bog om undervisning og læring. Denne gang er optikken så verden oplevet gennem Piagets briller, fortalt med vid og engagement af bogens forfatter.

Bogen er oprindeligt fra 1996. Det kan derfor undre, at den bliver oversat nu. Der må være noget vidunderligt at hente i bogen, siden den skal oversættes og sendes ud på det danske marked her i slutningen af 2008? Det anbefales de lærere, der af interesse for Piaget vælger at læse bogen, at starte læseprocessen med bogens sidste kapitel om undervisning som forskning. Det er et godt kapitel, der kan bidrage til, at læselysten opretholdes, når der for alvor tages fat på bogens andre kapitler.

"At få vidunderlige ideer" indeholder mange gode eksempler på vidensudvikling hos børn. Både de "klassiske" eksempler, som nogle lærere vil kende fra tidligere bøger om Piaget, og nye eksempler, der tydeliggør, hvordan vidensudvikling og dermed også læreprocesser hos børn kan beskrives, når inspirationen kommer fra Piaget.