"Usædvanlige læreprocesser" er et 1980'er-udtryk fra Thomas Ziehe og Herbert Stubenrauch, og begrebet udtrykker dét ideal, at det lykkes os som lærere at bringe eleverne ud i krydsfeltet, hvor undervisningen og dens indhold tilfredsstiller både fortidsrettede (regressive) og fremtidsrettede (progressive) interesser og behov hos eleverne. Senere i karrieren har Thomas Ziehe anvendt begrebet "god anderledeshed" for tilsvarende bestræbelser og højdepunkter i undervisningen.

Selve begrebet usædvanlige læreprocesser får næppe en renæssance på trods af forlaget Politisk Revys genudgivelse af Ziehe og Stubenrauchs allerede klassiske pædagogik- og kulturanalyse: "Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser" fra 1982 - men diskussionerne og tankerne bag har stadig relevans som modspillende og medspillende i forhold til nutidens overvejelser og analyser. Og derfor er det også helt fint, at Politisk Revy nu genudgiver den berømte bog, som forlaget selv udgav på dansk første gang tilbage i 1983, og som siden er kommet i mange oplag.

Der er to forskelle - og ikke andre i øvrigt - mellem forlagets første og anden udgivelse af bogen: For det første er nyudgivelsen forsynet med et glimrende, kritisk og perspektiverende efterskrift af lektor Jens Christian Jacobsen, Professionshøjskolen København. For det andet har bogen fået et nyt omslag og dermed en ny forsideillustration, som i trist trivialitet på ingen måde kan matche 1980'er-forsidens budskabselegance og æstetik.

Men her er den altså igen, den ungdomssociologiske klassiker fra 1982, hvor ikke kun begrebet usædvanlige læreprocesser analyseres i forhold til den daværende ungdom, men hvor også kulturel frisættelse, narcissisme og ambivalens er centrale begreber i ungdomsanalysen.