Anmeldelse
Handbook of Differentiated Instruction Using the Multiple Intelligences
Handbook of Differentiated Instruction Using the Multiple Intelligences
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Er man tilhænger af Howard Gardners "de mange intelligensers pædagogik", er der nu kommet en nem og praktisk håndbog fuld af eksempler på, hvordan man i praksis kan gennemføre kvalificeret undervisningsdifferentiering (Differentiated Instruction).
Fakta:
Titel: Handbook of Differentiated Instruction Using the Multiple Intelligences
Forfatter: Bruce Campbell
Pris: 170 kroner
Sider: 149 sider
Type: Bog
Forlag: Pearson
Forfatteren Bruce Cambell er en amerikansk forsker med 30 års undervisningserfaring og har nydt en vis anerkendelse ved blandt andet at undervise lærere i mere end 50 stater. Bogen er (endnu?) ikke oversat til dansk, men det kan godt være sliddet værd at læse både den generelle introduktion til, hvordan man differentierer med Multiple Intelligences, og siden hvordan man forbereder og gennemfører en sådan undervisning. Bogen har nemlig en masse praktiske skemaer og symboler, der visualiserer, hvordan man nemt og ligetil kan gøre Gardners teorier til brugbar virkelighed.
Der er simpelthen alt i denne bog - planlægning, introduktion til eleverne, hvordan man differentierer mellem de enkelte faglige niveauer, gennemgang af lektionerne trin for trin, forslag til temaer og hjemmearbejde og evaluering af hver lektion. Med denne manual i hånden er både den nye og den erfarne lærer hjulpet godt på vej til spændende undervisning.
Det kan anbefales, at man grundigt læser introduktionen og derefter nærlæser indholdsfortegnelsen. Det gør overblikket bedre, når man skal vælge, hvilke lektionsplaner man synes passer på eget temperament og egne skolebørn.