Anmeldelse

At stå i det åbne

At stå i det åbne

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette er en bog, der skal læses flere gange, hver gang med forskelligt formål. Første gang for overblikket og forståelsen. Anden gang med den spidsede blyant og notesblokken. Tredje gang for den filosofiske tænkning og hengivelsens skyld. Det er en glimrende bog, der fortjener mange læsere og mange læsninger.

Fakta:

Titel: At stå i det åbne

Forfatter: Finn Thorbjørn Hansen

Pris: 498 kroner

Sider: 479 sider

Type: Bog

Forlag: Hans Reitzels Forlag

"At stå i det åbne" er ét langt argument for at tænke dannelse, uddannelse og mødet mellem lærer og elev som noget, der bør række dybere end det blotte samvær om det at lære et stof- eller et fagområde. "Dannelse er ikke det samme som kompetence", som en af bogens overskrifter lyder. Dannelse er fællesskab og fælles undren, også over kærlighed, tillid, håb, livsglæde. Fænomener, som forfatteren ser bliver ekskluderet af den uddannelsespolitik og uddannelsestænkning, der trives i disse år.

Den optik, forfatteren skaber som sin tilgang, åbner op for "gamle" tænkere som Hanna Arendt, der står særligt stærkt og præsenteres flot for de læsere, der ikke tidligere har beskæftiget sig med hende. Særlig det grundige afsæt i værket "Life of the Mind" er spændende.

Forfatteren går, ud over at fremstille egen tænkning, grundigt i diskussion med flere danske forskere. Jens Rasmussen og Lars Qvortrup kritiseres for deres konstruktivisme. Per Fibæk Laursen kritiseres for anvendelsen af begrebet autenticitet i forbindelse med "den autentiske lærer". Bagmanden bag begrebet, Charles Taylor, udredes fornemt, og der lades ikke meget tilbage af Per Fibæk Laursen. Det er spændende kritik af et begreb, der fylder godt i det pædagogiske landskab.

Denne bog bør læses af mange grunde. Ikke blot fordi den fremstiller de "gamle" tænkere godt og grundigt, men også fordi den præsenterer nyere tænkere. Claus Otto Scharmers diskussion af viden og vidensformer er meget inspirerende. Helt særligt er det at læse om den ene af de to kendte Dreyfus-brødres udvikling af deres kendte model for læring med fem trin. Nu tilføjes ikke bare et sjette, men også et syvende, der genindskriver den eksistentialistiske opvågnen. "At stå i det åbne" er en medrivende bog. Desværre er den vist for omfattende til vores tids læreruddannelses pædagogiske fagområde, og det er en skam!