Måden, vi taler sammen på, er afgørende for, hvordan vi samarbejder, hvilke beslutninger vi træffer, og hvilke resultater vi skaber. Desuden er kritik undertiden nødvendig, da korrektioner kan være både nyttige og udviklende. Men hvorfor er det, at kritiske ord kan vække angst eller ubehag? Som det skrives i denne nuancerede bog, så er der mange svar på dette, dog er der ét svar, der er helt grundlæggende: Vi er bange for, at andre ikke kan lide os! Kritik opleves derfor som en afvisning og som en trussel mod vores grundlæggende behov for accept.

Bogen viser os 12 regler for at give kritik og 12 regler for at modtage kritik. Og kopier, forstør og laminer meget gerne disse punkter, så de kan hænge strategiske steder på lærerværelset! Når de så er blevet indlært tilstrækkeligt godt, kan de omformuleres, så de også kan bruges inden for samvær med børn og unge i skolen. Adfærdsregler er altid godt, hvis de bruges i den rette tillidsfulde, ærlige og åbne tone og intention. Bogen rummer nemlig også et godt kapitel om, hvorfor voksne skælder ud på børn, og hvordan skældud virker på børn.

Afslutningsvis understreges det, at for at få en god arbejdskultur må der være en åbenhed, hvor mennesker har mulighed for at tale sammen. Vi trives bedst og yder bedst i sunde åbne miljøer, der giver plads til frugtbar uenighed og strategier for håndtering af de destruktive konflikter. Og ikke mindst: Du er din egen værste kritiker! Så begynd gerne med at læse kapitlet om selvkritik og selv­accept. Det er en bog, jeg selv har haft stor fornøjelse af at læse, og som jeg varmt vil anbefale.